Panama-Canalen i 1912

II det dog samtidig med velberaad Hu, og da særlig forsaavidt Betragtningen af Canalens Betydning angaar. I saa Henseende forekommer det mig naturligst at be- gynde med Begyndelsen og ikke ved Enden. Begyndelsen er her de til Canalen stødende Lande og ikke mindst det Land, som har bygget Canalen, nemlig de Forenede Stater. Hvor- ledes Stemning og Forhold ere her overfor Panamatangens Gennemskæring og den derved dannede Søroute turde være af nok saa stor Vigtighed som en Verdens Betragtning med Hensyn til Canalens Fremtid. Det er, hvad jeg betegner som Enden, og Enden er ikke kommet endnu. Tiden er ikke inde til at anstille Betragtnin- ger over Canalens Virkning paa Verdens Handelen; det vilde kun føre til ganske værdiløse Gisninger. Derimod har jeg anset det for nyttigt at træde de økonomiske Forhold paa den vestlige Halvkugle nær under Øjne og da navnlig at fremdrage en Del Udviklingsbestræbelser af nyere Dato, væsentlig af panamerikansk Beskaffenhed. Mange af disse nyere Bestræbelser ere ganske uafhæn- gige af Canalens Bygning, som for Exempel den panameri- kanske Bevægelse i sin Helhed med det Formaal at tilveie- bringe et intimere politisk og commercielt Samkvem mellem Fristaterne og de romansk-amerikanske Republikker. I de senere Aar tager denne Bevægelse vel Sigte paa Canalen, men den vilde bestaa og fortsættes, selv om Canalen ikke blev til Virkelighed. Andre Phenomener, som de sydlige Fristaters og Canadas