Panama-Canalen i 1912

19 franske Canalleie, pressede Klippemurens Vægt det bløde Dynd og Mudder ud af Bunden af den franske Canal, hvoraf Vandet lige var bleven pumpet ud. Toppen af Klippe- muren sank herved ned paa en Strækning af c. 200 Fod. Den lodrette Forskydning var omtrent 20 Fod ved Murens Overflade, men kun 8 Fod ved dens Grund. Skraaplanet paa Murens Sydfront var ganske uberørt heraf. Forskellige andre ubetydelige Forskydninger havde tidligere fundet Sted uden at give Anledning til Betænkeligheder. Denne locale Forstyrrelse, der fandt Sted i Forbindelse med en Over- svømmelse af Chagres Floden, gav Anledning til sensatio- nelle Rygter, som offentliggjordes i de Forenede Stater. Den foraarsagede ingen Bekymring paa Tangen og næppe engang nogen forbigaaende Interesse/1 Med lignende Fortrøstning har Oberst Goethals udtalt sig om Dæmningens Soliditet og om Resultatet af de indgaaende Undersøgelser, som vare bievne anstillede med Hensyn til Vandtætheden af det naturlige Underlag for Dæmningen. Var der nogen Mulighed for, at der bestod Forbindelse mellem de sumpede Arealer nord og syd for Dæmningen gennem de Lag, paa hvilke Dæmningen staar? Dette Spørgsmaal be- svarede Undersøgelserne benægtende; de underliggende Lag vare uigennemtrængelige for Vandløb, — de besad tilstræk- kelig Styrke til at bære Dæmningens Vægt. Det første Forslag om at lægge Dæmningen ved Gatun (og ikke ved Bohio som tænkt af Franskmændene under det ny Panama Selskabs sidste Forsøg paa at føre Værket tilende, og dernæst af Amerikanerne i disses oprindelige Slusecanalplan af 16. November 1901) blev fremsat af den franske Ingenieur Godin de Lepinay i en omfattende Af-