Panama-Canalen i 1912

 45 hedsgrad hidrørende fra Havene — og begge Dele ere jo tilstede paa Canalzonen i høi Grad, som vi have set — op- staar der en stærk Fugtighed i selve Atmospheren. Om Da- gen tjener Vanddampene derfor til at forringe om Natten til at forøge Temperaturen ved Jordens Overflade. Af væsentlig Indflydelse paa Tangens Temperaturforhold tør det være berettiget at betragte Stillehavets Temperatur, der ved Panama udviser et aarligt Middeltal, som er 3°,i Fahrenheit lavere end Middeltallet for Atlanterhavet, taget ved Colon. Maximumsafvigelsen ligger omkring Februar Maa- ned, da Solen nærmer sig Jævndøgnslinien og begge Havene have en lavere Temperatur end paa nogen anden Aarstid. Atlanterhavstemperaturen er da c. 8° Fahrenheit høiere end Stillehavstemperaturen. Minimumsforskellen, c. 2° Fahrenheit, indtræffer omkring September Maaned, da Solen atter pas- serer Linien. Vindforholdene paa Zonen ere meget simple. Observatio- ner tagne ved Colon i Løbet af Aaret 1881 vise 55% Nord- vest- og Nordøstvinde og 35 % Sydøst- og Sydvestvinde, 10 % fra alle andre Retninger, indbefattende 1 % Vindstille. Dette er det totale Gennemsnit; noget anderledes stille For- holdene sig henholdsvis i den tørre Tid og i Regntiden. I den tørre Tid ere saagodt som alle Vindene nemlig 95 % nordøstlige eller nordvestlige; i Regntiden 30 % nordøstlige eller nordvestlige, 51% sydøstlige og sydvestlige og 13% fra alle øvrige Retninger. Vindstyrkens Variation udviser lige- ledes stor Regelmæssighed; den stiger gradvis fra 6 miles i Timen ved Midnat til 8V2 miles i Timen Kl. 2—3 E. M., hvorefter den gradvis aftager igen. De stærkeste Vinde kom- me fra Atlanterhavssiden og kunne naa en Hastighed af om- trent 30 miles i Timen. 4*