Panama-Canalen i 1912

46 Regnmængden varierer ligeledes noget fra Atlanterhavet, hvor den er størst, til Stillehavet, hvor den er mindst. Fra Colon og indtil Bohio kan der forefindes en aarlig Regn- mængde af 140, i det indre er den 93 og ved Stillehavskysten kun 60 Tommer (engelske). Omvendt er den tørre Tid, der strækker sig fra Januar til April, mest udpræget paa Stille- havssiden. I Maanederne Juli, August og November findes der paa Strækningen fra Colon til Gamboa gennemsnitlig 23 Regndage pr. Maaned ifølge Observationer, der strække sig fra 1899 til 1906. Paa Stillehavssiden (La Boca) derimod giver dette Tidsrum et Maximumsgennemsnit af kun 18 Regn- dage, der falder paa October Maaned. Disse Forhold ere selvfølgelig af den allerstørste Betyd- ning for Arbeidernes Udførelse. Som Regel strækker Reg- nen sig ikke over en hel Dag; der hengaar derfor sjæl- dent en Dag, uden at noget Arbeide kan udføres. Statistikken over Dampskovlenes Arbeide viser saaledes, at der i No- vember Maaned (den i Reglen mest regnfulde) ifjor var 24 Arbeidsdage, og det udførte Arbejde udviser vel for Regn- tiden lavere Recorder, men de totale Udgravningskvanta va- riere ikke saa øiensynligt, som man skulde antage, fra den tørre Tid til Regntiden. Heraf at ville slutte, at Climaet i det hele er sundt, er ligesaa feilagtigt som at anse det for sund- hedsfarligt i høiere Grad. Den store Dødelighed, som led- sagede Anlæget af Panama Jernbanen (paabegyndt allerede i Aaret 1850 og fuldført i 1855) formenes at have været langt større end den, som fremgik af den franske Episode, og om hvilken vi senere skal berette. Den fandt særlig sin Grund i, at man ikke den Gang havde Forstaaelse for, at Arbeide under den tropiske Solvarmes hedeste Timer kun kan over- lades Negerbefolkningen fra Vestindien. Af denne findes der