Panama-Canalen i 1912

47 da ogsaa et meget betydeligt Antal nu, — saaledes ifjor om- trent 25,000. Regn og Sol ere imidlertid synlige Fjender, som Menne- sket naturlig varer sig imod; langt vanskeligere er det at faa det til at tage Forholdsregler imod den saa godt som usyn- lige Fjende Mosquitoen, og hvad den fører med sig. Da Amerikanerne i 1904 overtog Canalzonen, vare de Arvtagere af betydelige og nyttige Erfaringer, som Fransk- mændene havde gjort paa det hygieiniske Omraade i deres Occupationsperiode. En nøiagtig ført Dødelighedsstatistik fin- des for dette Tidsrum, der jo strækker sig fra 1881 til 1904. Dødeligheden, der i det første franske Panama Selskabs Tid, fra 1881 til 1888, varierede fra 4,35 til 6)68 % aarlig paa en gennemsnitlig Arbeidsstyrke af 10,800 Mand, gik under det ny Selskab, fra 1895 til 1904, ned til et Gennemsnit af 2,51 % paa en gennemsnitlig Arbejdsstyrke af 2,203 Mand. Dr. Lacroisade, der var Directeur for det franske Hospi- tal i Nærheden af Panama, og som almindelig anses for en Autoritet, endskønt visse af hans Paastande senere ere bievne ret skarpt critiserede af Dr. Gorgas, tilskriver denne betyde- lige Forbedring bedre Boligforhold for Arbeiderne, bedre Cloaksystemer og særlig den Omstændighed, at Udgravnin- gerne vare naaet ned under de Lag, hvorfra giftige Uddunst- ninger af forraadnede organiske Stoffer hidrøre. I „The Me- dical News", Vol. 80, S. 707, 1902, New York, er der bleven offentliggjort en Del interessante Optegnelser af M. Lacroi- sade. I 1898 betegner han Sundhedstilstanden som tilfreds- stillende; en let epidemisk Influenza var fremherskende i Januar og Februar, men der var intet Tilfælde af gul Feber. Denne Sygdom optræder derimod med 139 Tilfælde i Pa- nama By i 1899 og atter i 1900. Canalarbeiderne lide dog