Panama-Canalen i 1912

48 ikke væsentlig herunder; den angriber særlig Søfolkene i Havnen og nogle columbianske Soldater. Arbeiderne udgjorde da fortrinsvis en vel acclimatiseret Styrke, og det er ejen- dommeligt at se, at Dødeligheden, som er angivet for den sidste franske Periode, med gennemsnitlig 2,51 % aarlig, kun i 9 % af Tilfældene har sin Aarsag i climatiske Sygdomme og i de øvrige 91% hidrører fra organiske Sygdomme. Franskmændene havde ikke Midlerne til at etablere et effectivt Quarantainevæsen, hvilket var dem til stor Ulempe, eiheller havde de Magt til at fare frem mod Urenlighed iblandt de Indfødte, som vi senere skulle se, at Amerikanerne have gjort det, navnlig i selve Panama By; men de Franske kan siges at have lagt en solid Grund til forbedrede Sund- hedsforhold i Colon. Denne By og Omegn var indtil 1891 92 det frodigste Terrain for Gul Feber, ja ansaas langt farligere i saa Henseende end Panama By; men, tak- ket være de sanitaire Foranstaltninger, som Franskmændene efterhaanden gennemførte der, er Colon undsluppet Epide- mierne af Gul Feber i 1897, 1899 og 1900. Dr. Lacroisade skaaner ikke Urenligheden i Panama By i sin Omtale heraf. Han tilraader at indføre godt Drikke- vand, at føre et Cloaksystem ud til Søen og at vande Ga- derne i den tørre Tid samt at holde dem rene. „Nu ere de modbydelig skidne," skriver han, og tilføier, „alle disse For- bedringer ere ganske forsømte." Men foruden de franske Erfaringer, bitre og knugende som de vare med det uhyre Antal Ofre, som navnlig den første Periode krævede, havde Amerikanerne en solid Lære at støtte sig til, nemlig den, som var indhøstet af den nu- værende Chef for Sundhedsvæsenet paa Zonen, Dr.__eller som han almindelig kaldes — Oberst (Militairlæge med Rang