Panama-Canalen i 1912

54 ikke forglemmes, at det dreiede sig om kun 2,200 Mand under den nævnte franske Periode, hvorimod Amerikaner- nes Styrke forøges fra 6,000 til 39,000 Mand i Løbet af de første 3 Aar. Denne ret pludselige Influx af en stor og uac- climatiseret Menneskemængde under fremmede Forhold uden særlig Veiledning til at finde sig tilrette i høist rudimentaire Boligforhold maatte selvfølgelig udsætte dens Sundhedstil- stand for ganske andre Farer, end de franske, velacclima- tiserede Arbeidere havde at værne sig imod. Imidlertid ser vi den større Dødelighed fra 1906 tage hurtig af, indtil den i 1911 er naaet til 11,02 pr. 1,000. Heri er medregnet hele Befolkningen, Hvide, Gule saavelsom Sorte. For den hvide amerikanske Befolkning var Døde- ligheden i 1911 kun 5,14 pr. 1,000, og heraf repræsentere Dødsfald som Følge af Sygdom (i Modsætning til Dødsfald som Følge af Ulykkestilfælde eller Voldshandlinger) kun 2,8» pr. 1,000. Disse Forhold kan det amerikanske Sundhedsvæsen med Rette være stolt af. Dødeligheden i Danmark finde vi langt større, nemlig for Femaaret 1906—1910, 13,7 pr. 1,000, og i København endog 15,3 pr. 1,000 (1906). I de Forenede Sta- ter er Gennemsnitsdødeligheden for samtlige Stater 15)5 pr. 1,000 og synker fra Yderpunktet, som findes i Washington (District of Columbia) med 20,3 pr. 1,000 ned til 8,8 pr. 1,000 i Staten South Dakota. Selv dette Minimum er altsaa be- tydelig høiere end Gennemsnittet for den amerikanske Be- folkning paa Canalzonen, der, som vi saa, var 5,u pr. 1,000. Hos de øvrige Nationaliteter paa Canalzonen er Døde- ligheden større end blandt den amerikanske hvide Befolk- ning. Der findes saavel Spaniere, der anses for nogle af de bedste Arbeidere, som Italienere, Hinduer og Negere fra