Panama-Canalen i 1912

60 at løse at føde c. 50,000 Mennesker foruden det stadig sti- gende Antal af Reisende, som besøge Canalarbeiderne, fra en Basis, som befinder sig i en Afstand af over 1,000 miles. Ved dette Problems tilfredsstillende Løsning have de paa- gældende Embedsmænd ogsaa indlagt sig stor Fortjeneste. Den leverede Føde er saavel god som billig; den daglige Kost bestaaende af 3 Maaltider leveres for 40 cents i Mes- ser til hvide Arbeidere og til Negerne for 27 cents fra Køk- kener. Naar det betænkes, at Arbeidslønnen varierer for Eu- ropæerne fra 16—20 cents i Timen, og at f. Ex. Maskinister paa en Dampskovl faa $210, Kransmanden $ 185 og Fyr- bøderen $83 om Maaneden, er der et rimeligt Forhold mellem Indtægt og Udgift til Kost. Den amerikanske Arbei- ders Gennemsnitsløn kan anslaas til $ 150 om Maaneden. Negeren faar 10 cents pr. Time og kan paa en 9 Timers Ar- beidsdag*) saaledes tjene 90 cents om Dagen. Han faar frit Logi, om han ønsker det. Den europæiske Arbeider faar fra 16—20 cents i Timen og tjener altsaa paa en 9 Timers Ar- beidsdag*) fra $1.44 til $1.80 om Dagen. Det staar de gifte Arbeidere frit for at medføre deres Familier og holde egen Husholdning med Varer indkøbte fra Commissariatets Oplag, hvilket gøres i stor Udstrækning, og hvorved Udgifter til Forpleining kan bringes yderligere ned. Canal Commissioner! er imidlertid gaaet langt videre i sine paternalistiske Bestræbelser end til at byde sine Arbei- dere sunde Boliger og god Kost. Foruden at yde Lønning til 12 Præster af forskellig Troesbekendelse efter Arbeidernes Behov, og passende Bygninger til Afholdelse af Gudstjeneste, *) Den 8 Timers Arbejdsdag gælder for Amerikanerne, de 9 Timer for Euro- pæere og Negere, naar de ikke have lært en Profession („unskilled labor").