BØDDEL OG KIRURG

29 frøsne Fødder, men sig derfore har excuseret ej turde gøre, formedelst det var hannem strengeligen forbuden af hans Ex- cellence, højædle og velbaarne Hr. Stiftamtmanden, at han ej maatte antage nogen Patienter enten at kurere eller for- binde, hvorpaa de hannem atter anmodede, efterdi han ej turde antage dem at kurere, han da formedelst gammel Kend- skab med dennem vilde meddele dem et godt Raad, hvorpaa han endlig efter lange Anmodning af kristelig Kærlighed med- delte dem sit Raad, hvad de skulde købe og bruge til deres frøsne Fødder og Tæer; videre haver vi hverken hørt eller set, han hos dennem haver forrettet, ikke heller at han nogen af dennem forbundet haver. Ellers haver vi set, at deres Principal, navnlig Mons.r Leonhart Andreas Denner haver forbundet dem, saa og en af deres Medkollega ved Navn Christian Spiegelberg, som er en Chirurgus af Profession, haver og forbundet nogle af dem, hvilke bedst kan vidne her- om. At denne er vores sandfærdige Attest, hvilket vi kan og vil være vedstaaelig, som vi med vores Hænders Underskri- velse bekræfter.« Om dette forsvar for mester Jokum’s »kristelige kærlighed« har ført til det ønskede resultat, så at han er sluppen for bøderne, vides ikke. I 1716 var det atter galt med skarpretteren i Odense, der da hed Johan Christian Møller. Ifølge rådstueprotokollen havde dr. med. Daniel Martini klaget over ham, fordi han havde taget en murer- mester under indvortes kur og givet ham enebær- olie dråbevis, og kirurgerne Richart og Debbert1) x) Johan Gottlieb Debbert blev under pesten 1711 indkaldt fra Ham- burg til København som barbersvend; senere blev han eksamineret og var i 1714 kirurg ved Gråbrødrehospitalet i Odense, men blev da opsagt fra denne tjeneste.