BØDDEL OG KIRURG

40 der ingen afgørelse kom, indgik Giørtler selv 10. Marts 1761 med en ansøgning, i hvilken han henviser til, at skarpretterne i Ålborg og Roskilde har erholdt en sådan tilladelse og til en anbefalende attest fra politi- mester C. P. Lund i Bergen. Sagen blev sendt til det medicinske fakultets er- klæring, i hvilket den tidligere stadsfysikus C. L. Friis nu havde sæde, og han — sammen med B. v. Buch- wald og C. G. Kratzenstein — stillede sig nu ganske anderledes velvilligt, end i 1736 over for Frants Miihl- hausen, thi endskønt det ikke kommer overens med statutis medico-chirurgicis, at en skarpretter skulde have tilladelse at eksercere praxin chirurgicam, så dog, siden chirurgi eksercerer praxin medicam uden foregående eksamen — en velturneret spydighed til barberkirurgerne — og haver forladt syge, som suppli- kanten siges at have kureret, har fakultetet intet deri- mod at erindre, når det kirurgiske amt i Bergen ikke præjudiceres, og han nøjes med at praktisere i kirur- gien på sådanne steder, hvor hans tjeneste af ved- kommende selv bliver rekvireret. Med dette forbehold fik så Giørtler 17. Juli 1761 bevilling til i Bergen at forrette og øve kirurgien. Giørtler har vistnok været den sidste skarpretter, der fik tilladelse til at praktisere i Bergen, thi 17. Dec. 1773 fik barberlavet der udvirket et strengt reskript mod alle kirurgiske fuskere; men endnu i 1783 blev der dog gjort et forsøg på at erhverve en sådan til- ladelse. Til kancelliet indkom 2. Dec. 1783 en skrivelse fra