Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling
Forfatter: Diderich Christian Fester
År: 1764
Forlag: Andreas Hartvig Godiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 240
UDK: 526 Fes Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000280
Noter
Praktisk geometri, landmåling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
font udkeceves at vide tit Land-Maaling. 11 z
beffrives paa Linien a d cn halv Cirkel a f d, fta Middelpunkten c af den givne
Cirkel lader man salve en Perpendicularlinie ce, paa a d (§. 73.), hvilken
uddrages indtil Omkredsen af den halve Cirkel a f d udi Punkten f, og man
Vrager Linien f d: Fremdeles lader man fta Punkten e falde en Perpendicillar-
linie e g paa Linien f d, beffriver paa Linien f d en halv Cirkel f h d, Uddra-
ger Perpendicukarlinien e g indtil Omkredsen af den halve Cirkel f h d udi
Punkten h, og drager Linien f h; derefter beffrives omkring Limen 5K, en
Cirkel f g hz hvilken er den forlangte, som haver ligeSrerrelse med den otten-
de Deel af Den givne Cirkel a d b. Naar man drager den rette Linie d b, ep
Vinklen a d b en ret Vinkel, fordi den staaer udi en halv Cirkel, og a ä er
lige saa stor, som 6 d, fordi Perpendicularlinien c d et dragen fta den Punkt c,
som deler Linien a b Udi tvende lige store Dele: Alrsaa er da Qvabrcmn af a d
halv saa stor, som Qvadraten af a b: Af samme Aarsag er Q^vadraten af f d
halv saa stor, som Ldvadrarm af a d; og Qvadraten af f h halv saa stor,
som Qvadraten af f d: Hvorfore folger, at Qvadraten af f d er saa stor,
som ven fierde Deel afQvadraten der bliver beskreven paa ab; og Qvadraten
af f h saa ftot, som den ottende Deel afQvadraren af a b. Da nu Cirkler
forholde sig til hinanden, som Qvadrarerne af deres Middellinm, saasom
deres MidDellimer ere de Linier Udi disse Figurer, som svarer til hinanden; saa
folger, at Cirklen f g h er saa stor, som ven ortende Deel af den givne Cirkel
* d b. Dersöm der i Steden for de tvende Cirkler a d b og f g h vare paa
Linierne a b og f h tvende lige flikkede irreguläre Figurer beskrevne, bor det
noyr at iagttages med den Figur der ffal beffrives paa Linien f h, at de be-
meldte Linier 3 b og f h bliver saadanm Sider af de lige ffikkede Figurer, som
kan svare til hinanden.
Det
P