Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
Besttwelse. 12$ Udi Punkten c, og fra samme Punkt c drages Linierne eaog cd, saa erlan- ges Den begierte ligesidede Triangel c a b. §. 127. Udfordres der, at man paa en given ret Linie a b (Fig. io$.) stal beffrive en ligebenet Triangel, udi hvilken enhver i seer af dens tvende lige store Sider stal have lige Storrelse med en given Linie e cl, da kan samme ffee saaledes: Man beskriver til Enderne a og daf Linien ab, udi en Distance af lige Scor- relft med Linien c d, tvende Cirkel-Buer, som overfficere hinanden Udi Punk- ten e, og fra denne Pnnkr drages Linierne e a og e b, hvilke tvende Linier til- lige med dm givne Linie a b, indfluner den forlangte ligebenede Triangel c a b, §- 128. At beffrive en Triangel, hvis tvende Sider stal hver i sier have lige Stor- relse med tre givne Linier de, fg, 03 h i (Fig. 106.), skeer saaledes: Man drager en ret Linie a b saa stor, som den ene givne Linie de, til Punkten a udi en Distance a c, saa stor, som Ven anden Linie f g, beskrives en Cirkel-Bue, og til Punkten b udi Distancen b c, af lige Storrelse med ven trevie Linie h i, beskrives en anden Cirkel-Bue, som fficerer den forrige Udi Punkten c; der- efter drages Linierne c a og c b, saa bliver c a b den forlangte Triangel. §. 129. Na ar man paa en given ret Linie b c (Fig. 107.) vil beffrive en Triangel, af lige Skikkelse med en given Triangel d e f (Fig. iog.), forrettes Sagen saaledes: Paa Linien b c beskrives Vinklen c b a af lige Storrelse med Vink- len f e d, og Vinklen bc a saa stor, som Vinklen e f d (§. 83.); derncest lader man de tvende Linier b a og c a move hinanden Udi Punkten a, saa haver Trianglen abc samme Skikkelse, som Den givne Triangel d c f (§. 101.). Q 3 §. 130.