Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

iz8 Det VII. Capirel. Om FigUvers (Fig* 124.) kan dens rette Skikkelse paa Papiir beffrives, som folger: Naar man udi et hvert Hiorne af Figuren a b c d e f haver nedsat en Stav, og Tverlinierne ae, de, og d 6 ere dragne, drages paa Papiir en ret Linie g h (Fig. 125.); derncrst beffrives paa Linien gh, en Triangel g 1 h, as lige Skikkelse med Trianglen a e b paa Marken (§. 140.); paa Linien gi, en Triangel g m 1, af samme Skikkelse, som Trianglen a fe paa Marken; paa Linien Hl, cn Triangel h k 1, af lige Skikkelse med Trianglen b d e; og paa Linien h k, en Triangel hik, der er lige stikket med Trianglen bed, faa bekommer den hele Figur g h i k 1 m paa Papiret, lige Skikkelse med Ven hele Figm a b c d e f paa Marken. Skal Figuren Udmaales, bor det iagt- tages farent) Figuren ghik 1 m bliver beskreven, at Linien g h paa Papiret bekommer lige faa mange smaae Roder, Fodder og Tommer, som Linien a b paa Marken indeholder af de virkelige. §. 142. Dersom en Figur a b c d e f (Fig. 126.) paa Marken er saa- ledes beskaffen, at ntan ikke ved Tverlinier kan inddele den udi lutter Trianglers som den forrige; men fra en udi samme an- tagen Punkt kan drage rette Linier til alle densHwrner, kan Skikkelsen af samme Figur bringes paa Papiir, efter folgende Anviisning: Forst nedstikkes en Stav udi et hvert Hiorne af Den givne Figur abc äes, og Udi Figuren antages Punkten a, fra hvilken kan drages rette Linier »2, ab, a c, it. indtil a t, til alle Figurens Kanter; derncest maaler man enhver i soer af Vinklerne aab, bacz c ad, d ae, eaf, 03 faa omkring Punkten