Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Beskrivelse. 137 Perpendicularlinier, Parallellinier, rc., og derved meget lettere og heqvem- mere forrette Operationen paa Papiret, end paa Marken; ja da mange Styk- ker Jord paa Marken ere saaledes beskafne, at man formedelst Merge og Dale, Dorne-Stubbe, Vande, Moradser, og andet mere, umueligt kan vrage de sornodne Linier, som Udmaalingen udkrcever, nodes man til at britv ge Skikkelsen af flige Stykker Jord, paa Papiir: Det bliver ultsaa uden Modsigelse en Hoved^Sag udi LanDMaalingen, ar kunde bringe alle Slags Stykker Jord paa Marken, Uvi deres rette Form og Skikkelse, paa Papiir. Jeg vil da for det forste toere, hvorledes man paa Papiir kan beskrive en Triangel af lige Skikkelse med en given Triangel abc (Fig. 122.) paa Marken / hvilket kan ffee saaledes: Elm at trends Skave a, b, og c ere nedsatte Udi Trianglens Hierner, tuaa# ler man de tvende Vinkler a b c og a c b med >Vinkelmaaleren (§. 89.); der- efter Vrages paa Papiir en ret Linie e f (Fig. 123.), paa hvilken man beffri- ver Vinklen d e f af lige Srorrelse med Vinklen abc paa Marken (§. 82.), og Vinklen 6 5e af lige Srorrelse med Vinklen a c b; Naar man nu paa Pa- piret lader Linierne e d og f d mode hinanden udi Punkten d, haver den paq Papirer beskrevne Triangel d e fz lige Skikkelse med den givne Triangel abc paa Marken (§. 101.). Dersom man tillige vil Udmaale Trianglen abc, maaler man Linien b c med Maalesnoren (§. 87.), og paa Papiret giver Li^ men e f lige saa mange af De smaae Roder f Fodder og Tommer paa Den geo- merriste Maalestok, som Linien b c paa Marken indbefatter af de virkelige. ?- 141- Er der en retlmed Figur paa Marken, som ved Tverlimev lader sig inddele udi lutter Triangler, faafoin Figuren abcdef S (Fig. 124.)