Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

iz6 Dec VII. Capitel. Om Figurers fra Punkten s, beffrives en Vinkel b a h af lige Srorrelft med Vinklen ged (§. 8z.)/ og Linien ah gives lige Storrelse med den fierde proportionale Linie til de rrende givne Linier c g, cd, ogab (§. 103.); derncest beffrives paa Li- men ah, fra Punkten h, en Vinkel a h i, af lige Storrelse med Vinklen c d e, og Linien h i giores faa stor, som den fierde proportionale Linie til c 6, d e, og a U; fremdeles gisres Vinklen h i k sag stor, som Vinklen def, og Linien i k faa stor, som den fierde proportionale Linie til 6 e, e £,. 09 h i: Endelig gives Vinklen i k b lige Storrelse med Vinklen e £gz og Linien k b Uddrages indtil den stoder imod ab, udi Punktenb, faa haver Figuren ah i k b samme Skikkelse, som Den givne FigUr c d e f g. Den forste Methode er den beste og beqvemmeste; thi ester den sidste Maade, at bestrwe Figuren a h i k b, fan lettelig indsnige sig en liden Feyl, hvilken klarlig gives Wende mar Linien k b falder enten inden eller Uden for Pilnkten b. §. 140. Da vi nu Udi dette Capitel haver hort hvorledes Triangler, Parallelo- grammer, Rectangles og Qvadrarer bliver beskrevne; hvorledes reguläre Figurer beffrives paa givne rette Linier; hvorledes reguläre Figurer beffrives udi og omkring Cirkler; hvorledes Cirkler beffrives udi og omkring reguläre Figurer; hvorledes reguläre Figurer beffrives udi og omkring hinanden; og hvorledes alle Slags retlinede Figurer i Almindelighed, af lige Skikkelse med andre givne Figurer, bliver beskrevne; saa staaer endnu tilbage, hvorledes man paa Papiir kan beskrive Figurer af lige Skikkelse med givne Figurer paa Marken, hvilket er noget af det vigtigste udi ven hele Land-Maaling; thi naar man paa Papiir haver beskreven en Figur, som i alleMaader haver lige Skik- kelse med er Stykke Jord paa Marken, kan man baade i Henseende til UD# maaling og Inddeling, paa Papiret udi den liden Fignr drage de fornodne Perpen-