Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
Beskrivelse. 13$ mode hinanden rundr omkring Figuren, saa Udkommer den begiertt reguläre FigUr. Som for Exempel, dersom man omkring Den reguläre Sexkant ghi, k 1 m (Fig. 119.) vil beffrive en anden regular Scykant, Veler man tvende vcd hinanden stauende Siver, saasom g m og g hz udi to lige store Dele ved Prink- rerne n og 0, og fra visse Punkter n og o, opreyses paa § m og § h, wende Perpendicularlinier np og o pz fotn man lader mode hinanden udi Punkten pf sila er samme Punkt p, MiddelpUnklen Udi Sexkanten g hik 1 mz og de rette Linier pm, p g, p h, pi, p k, 09 pi, som drages fra Punkten p til Sex- kantens Hiorner, haver alle en og den samme Storrelse; hernast drages til Linierne p iz p k, p 1, p mz p gz og p h, igimnem Sepkanrens Hiorner 1, kz 1, m, g, og li, Perpendicularlimermad, bcz cd, de, e£, og faz som man ved begge Sider runOt omkring lader stode imov hinanden, udi Punkterne a, d, c, d,.e, og saa Udkommer den forlangte reguläre Sex- kattt a b o d e £ §. 139. . Paa en given ret Linie a b (Fig. 121.) kan man beffrive en retlinet) Fi- gur , som haver lige Skikkelse med en given retlinet) Figur c d e f g (Fig. 120.), efter folgende Methode: Efter ar den givne Figur c d e f g wt> Tverlinierne e c og e g et inddeler Udi limer Triangler ceg, c e dz og g e f, beffrives paa dm givne Linie ad, en Triangel a i b, som haver lige Skikkelse med Triang- len c e g (§. 129.), paa Linien a i, en Triangel 2 i h, af lige Skikkelse med Trianglen c ed, og paa Linien bi, en Triangel b i k, af lige Skikkelse med Trianglen g e f; saa bekommer Den hele retlinede Figur a h i k bz lige Skik- kelse med den givne Figur c d e f g. Man kan og paa en given ret Linie a b (Fig. 121.) beffrive en Figur, som haver lige Skikkelse med en given reclined Figur c defg (Fig; uo.)/ efter denne Made: Paa dm givne Linie a K/