Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling
Forfatter: Diderich Christian Fester
År: 1764
Forlag: Andreas Hartvig Godiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 240
UDK: 526 Fes Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000280
Noter
Praktisk geometri, landmåling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Beskrivelse. 13$
mode hinanden rundr omkring Figuren, saa Udkommer den begiertt reguläre
FigUr. Som for Exempel, dersom man omkring Den reguläre Sexkant ghi,
k 1 m (Fig. 119.) vil beffrive en anden regular Scykant, Veler man tvende vcd
hinanden stauende Siver, saasom g m og g hz udi to lige store Dele ved Prink-
rerne n og 0, og fra visse Punkter n og o, opreyses paa § m og § h, wende
Perpendicularlinier np og o pz fotn man lader mode hinanden udi Punkten pf
sila er samme Punkt p, MiddelpUnklen Udi Sexkanten g hik 1 mz og de rette
Linier pm, p g, p h, pi, p k, 09 pi, som drages fra Punkten p til Sex-
kantens Hiorner, haver alle en og den samme Storrelse; hernast drages til
Linierne p iz p k, p 1, p mz p gz og p h, igimnem Sepkanrens Hiorner
1, kz 1, m, g, og li, Perpendicularlimermad, bcz cd, de, e£, og faz
som man ved begge Sider runOt omkring lader stode imov hinanden, udi
Punkterne a, d, c, d,.e, og saa Udkommer den forlangte reguläre Sex-
kattt a b o d e £
§. 139. .
Paa en given ret Linie a b (Fig. 121.) kan man beffrive en retlinet) Fi-
gur , som haver lige Skikkelse med en given retlinet) Figur c d e f g (Fig. 120.),
efter folgende Methode: Efter ar den givne Figur c d e f g wt> Tverlinierne
e c og e g et inddeler Udi limer Triangler ceg, c e dz og g e f, beffrives paa
dm givne Linie ad, en Triangel a i b, som haver lige Skikkelse med Triang-
len c e g (§. 129.), paa Linien a i, en Triangel 2 i h, af lige Skikkelse med
Trianglen c ed, og paa Linien bi, en Triangel b i k, af lige Skikkelse med
Trianglen g e f; saa bekommer Den hele retlinede Figur a h i k bz lige Skik-
kelse med den givne Figur c d e f g. Man kan og paa en given ret Linie a b
(Fig. 121.) beffrive en Figur, som haver lige Skikkelse med en given reclined
Figur c defg (Fig; uo.)/ efter denne Made: Paa dm givne Linie a K/