Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

*4o Der Vil. Capirel. Om Figurers dm ftette og sidste, hvilket de omkring Punkten a beskrevne Tal givsr tilkiende; og hvad Linierne udi dette Dlfcrlde anbelanger, da kan man kalve a f den for* (le, a e den anden, a d den tredie, og faa videre rundt omkring indtil Linien * a, som her bliver den siette og sidste, som og gives tilkiende ved ve Tal der ere beskrevne ved Figurens Hiorner. §- 143. Trceffer man en Figur paa Marken, som formedelst adffil- lige Forhindringer, ftasom Moser, Kroer, Moradser, Bakker, Trceer, rc., baade forbyder dens Inddeling uvr Triangler ved Tverlinier, og dens Inddeling udi Triangler fra en udi samme antagen Punkt; men er dog saaledes beffaffen, at der udi sam- me kan udvcrlges tvende Steder, hvor man paa et hvert i fter af samme Steder kan see alle de Stave man haver nedsat udi Figurens Hiorner, og ttttrge imellem de bemeldte tvende Ste- der kan drage en ret Linie, saasom Figuren c d e f g h i k 1 (Fig. i28.)/ kan Skikkelsen af denne Figur bestrides paaPapiir, som folger: Naar man Udi et hvert Hiorne af Figuren haver nedstUkket en Srav, vpsoges Udi FigUren en Plads a, hvor alle de nedsatte Stave kan sees, og udi Punkten a sikttes en Stav; dernerst opledes Udi Figuren en anden Plads b, hvor man baade kan see Staven, som staaer udi Punkten a, og rillige alle de andre Stave, som staaer Udi Kanterne, og udi Punkten b nedstikkes en anden Stav: De tvende opsogte Steder a og b kan man kalde Maalepladser- ne; og den rette Linie a b, som drages imellem Stavene a og b, kan man kalde Grundlinien. Ru kan man forestille sig, at der fra alle Stavene, som staaw i Figu-