Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Beskrivelse. 141 i Figurens Hisrner, gaaer rette Linier til de tvende Stave a og b, saa maa disse Linier tillige med Linien a b udgivre lige saa mange Triangler, som Figu- ren haver Kanter, og Linien a b bliver en falles Grundlinie til dem alle: Man gaaer da Udi Pladsen a, og med Vinkelmaaleren maaler Storrelstn af Vink- len c a b (§. 89.)/ og udi Pladsen b, Stsrrelsen af Vinklen c b a; derefter drages paa Papiir en ret Linie m n (Pig. 129.), som ffal sorestestille Grund- linien ab paa Marken, paa Linien m n, fta Punkten mz beskrives en Vin- kel o n af lige Srorrelse med Vinklen c a b paa Marken (§. 82.), og fra Punkten n, en Vinkel o n m af lige Srerrelft med Vinklen eb»; hernast uddrages Linierne m 0 og n 0, indtil de mode hinanden udi Punkten o, saa haver den paa Papiret beskrevne Triangel m n o lige Skikkelse med Trianglen a d c paa Marken (§. IQI.). Paa den selv samme MaaDe giores Trianglen mn Pz lige stikket med Trianglen ad 6 paa Marken; Trianglen m nq, lige stikket med Trianglen abe; Trianglen m n r, lige skikket med Trianglen a bf; Trianglen m n s, lige stikket med Trianglen a b g; Trianglen m n t, lige stik- ket med Trianglen abh; Trianglen m n u, lige stikket med Trianglen a bi; Trianglen m n vz lige stikker med Trianglen a b k; og Trianglen m n x, lige stikket med Trianglen a b 1: Drager man nu de rette Linier op, p q, qr, rs, st, tu, uv, v x, og X O, udkommer paa Papiret en Figur O p