Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

152 Dec Vil. Capirel. Om Figurers Beffrivelft. Enderne af Linien a b nevstikkes tvende Stave; derefter beskrives paa Markeu en Vinkel b ac af lige Scorrelse med Vinklen g f h paa Papiret (§. 84-), og en Winkel ab d af lige Srorrelse med Vinklen f g h, som udmerkes ved tven- de mOfatte Stave c og d: Endelig nedstikkes ven femte Stav e saaledes, at den baade staaer udi en lige Linie med de tvende Slave d og b, og udi en lige Linie med Stavene c og a, og man drager Linierne e a og e b, faa udkommer en Triangel abe paa Marken, som haver lige Skikkelse med den givne Svian# fg h paa Papiret (§. ioi.). Dersom Trianglen a b e paa Marken stal indbefatte samme Storrelse af der virkelige Qvadrat-Maal, som Trianglen f g h paa Papiret indeholder af det sormindffeve, gives den paa Marken forst dragne Linie a b lige faa mange af de virkelige Roder, Fsdder og Tommer, som Linien fg paa Papiret indbefatter as ve smaae Roder, Fsvver og Tom- mer paa den geometriske Maalestok. §. iso. I Almindelighed kan man paa Marken beffrive en retlinet) Figur, aflige Skikkelse med en given Figur a b fe c d (Fig. 142.) paa Papiir, ester folgende Methode: Efter at Figuren a b f e c d paa Papiret ved Tverlinierm a c, c b, og b e et inddclet Udi lutter Triangler, drages en ret Linie A B (Fig. 143.) paa Marken, og paa Linien A B beffrives en Triangel abc, af lige Skikkelse med Trianglen abc paa Papiret (§. 149.): Fremdeles beffrives paa Linien A C en Triangel a c d, af lige Skikkelse med Trianglen a c 6 paa Papirer; paa Linien BC, en Triangel bce, som er lige stikket med Trianglen b c e; og paa Linien b e, en Triangel B E F, der haver samme Skikkelse, som Triang- len b e f, saa bekommer den hele sammensatte Figur a B F E c D paa Mar- ken, lige Skikkelse med den givne Figur a b £ e c d paa Papiret. Det