Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

 Det ottende Lapitel. Om Figurers Udmaaling. §. i$r. ^^vad dtt er ar maale; hvorledes adskillige Europcriffe Fodmaal for- * holde sig imod hinanden; hvorledes vores Danffe Fodmaal forholder sig til det geometriffe; hvorledes en Maalcstok stal inddeles; hvad Storrelft enhver i fær af vens D.'le bor at have; og hvorledes en Maaleftok ffal sor<- fcerdiges, haver jeg Udforlig lcerr udi §. 63.: Der hedder udi samme at den Ting man vil maale, og Maalestokken, hvormed den ffal maales/ maa alletiver vare af en og den samme Art og Beskaffenhed; hvorfore folger, at en Figur kan ikke ndmaaleö med en Linie, eller med et Corpus; men man maa nodes ril ar antage en Figur, til Figurernes Maalestok. Her maa nu fri* det forske sporges, om Namren haver bestemt nogen vis Figur til denne Maaleftok, eller det staaer i vores egen Magt, at Udvcelge hvilken vi vil? Herpaa kan soares: Naar en Figur er udmaaltt, haver man ikke giort andet end Undersogt hvad Storrelft og Forhold samme Figur haver imod Swrrelftn as den Figur hvormed den blev maalet, faa Maalestokken ansees, som en Dttl af ben udmaaleve Figur: Efterdi nu alle Figurer hvad Skikkelse de end haver, enten Ve ere reguläre, eller irreguläre; enten de etc krUmlinede, eller retlinede, i Henseende ril deres Slsrrelse kan antages, som Dele af hinanden; faa fol- ger, ar Naturen haver ikke bestemt eller fastsar nogen vis Figur til den plant- merriffe Maalcftok, men dct staaer til os selv hvilken Figur vi vil udvcrlge. Her sporges da for det andet, hvilken Figur man dertil ffal udvalgs? Der er rimeligt og billigt/ at Vallet maa falde paa den Figur, som er be- ll qmmmcst