Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

r 54 Det VIII. Capicel. (Dm Figurers qvemmest til dette Arbeyde: For ar komme nl Oyemerket maa da videre spor- ges, hvilken Figur der er den beqvemmeste? Enten en Triangel, eller enQva- drat, eller en Rhombus, eller m Femkant, eller en Cirkel, rc.? Eftersom alle Figurer i Almindelighed kan inddeles Udi reguläre, og irreguläre, vil vi for der forste Undersoge enten en regular, eller en 'irregular Figur er beqvcm- mest til Figurers Maalestok: Eftersom Figurer Udfordrer bande storre og min- dre Maal, naar deres Storrelse accural og noye stal findes, bliver Uden Modsigelse en regular FigUr lattgt beqvemmere til Figurernes Maalestok, end en irregular; thi da De mindre Maal maa allmLer visse gange indeholdes i de storre, og den Forhold, som tvende Figmer haver til hinanden, alletider langt lmere og beqvemmere kan findes, naar Figurerne haver en og den sam- me Skikkelse, end naar deres Skikkelse er adstitlig; faa folger, ar det er be* qvemmest naar de mindre Maal ere lige ffikkede med de storre: Dtt er, m regular Figm er beqvemmere til Maalestok, end en irregular, fordi alle regn- !are Figurer af lige mange Kanter, fom bliver beffrcvne paa adskillige storre og mindre rette Linier, ere alle lige flikkede med hinanden; men de irreguläre Figurer derimod ikke lige ffikkede, undtagen Vinklerne ere lige store, og Si- derne proportionale, hvilket vilde give alr for mange Omstændigheder, naar Figurer fiulde Udmaales med samme. Da de regvlare Figurer i Almindelighed nu ere tvende Slags, nemlig retlinede og krumlinede, maa nu sporges, enten en regular mimed, eller en regular krumlined Figur er beqvemmest? Fornuften tilsiger os/ ar dersom vi udvcelger en kmmlined Figur til Figurernes Maalestok, ere de krumlinede Fi- gmer lettere at udmaale, end de retlinede; og iblandt de krumlinede Figmer, den allerbeqvemmest at Udmaale, som kommer noermest overeens med den Fi- gur der er antagen til Maalestok: Derimod dersom man antager en retlinet) Figur