Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Udmaaling. i6i ey gaaer lige op, sattes saa oste et Nul ved Enden af de dividerede Tal, som Nodvendigheden i dette Tilfalde Udkraver; Det er saaledes at sorstaae, man cominmrer med Nullers Tilstelning saa længe, indtil det fremsatte Exempel enten gaaer lige op, eller der udi Qvotiemen udkommer saa smaae Dele, at de ey ere at regardere. De omtalte tilsatte Nnller betegnes med Tegnene Udi deres Folge paa hinanden. Hvad Qvotiemms Tegn anbelanger, da subtra- heres Divisors storste Tegn fra det storste Tegn udi Dividends, saa bliver det Overblevne et Tegn, som horer ril kvotientens sidste Tal vev den hoyre Haand: De ovrige Tal Udi Qvotienten, betegnes, bestandig med nedstigende Tegn, som tilforn er erindrer. De ledige Steder, baave Udi Divisor og Dividend» op- fylves med Nuller, naar Tegnene udi deres Orden ikke folger paa hinanden. Som for Epempel, naar 2 30 4" 5Z//2V iVI divideres med 2^3", udkommer Qvotiemen med 1 i° 31 5" 2^2^, og opscems saaledes: ^0445 £ t x 6 8 6 $ ] S 30 ø< 4" ^VI J, ! z/ 2Z//2IV. 2°#' 7>u 3 3 3 3 3 I £ £ £ £ §. 154. De Drle af Regm-Konsten, som fornemmelig forefalder ved Figurers Udmaaling, ere Addition, Subtraction, Multiplication, Division, og Qva- drar-RoVens Extraction: Hvorledes Additionen, Subtractianen, Mulripli- carionen, og Divisionen nu forrettes, det er gemeenlig de fleste bekiendr, saa jeg holder Det for Unodvendigt paa dette Stev, at give Anviismng til Ve saa kaldede fire Species udi Regningen; men da Qvadrar-Rodms Extraction er ikke saa almindelig for enhver, saasom ikkun gandffe faa iblandt de dcr haver X lcrrt