Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

 -7 Det ottende Kapitel. Om Figurers Udmaalmg. Udi hvilket afhandles: §• 151- At matt nodes til at antage en Figur til Figurernes Maalesiok; men det staaer i vores egen Magt, at udvælge hvilken vi vil. At en Qvadrat bliver den beqvemmeste Figur til de retlinede Figurers Maalestok; og en Cirkel findes best beqvem til at udmaale de krumlinede Figurer. AL alle bersmte Mathcmatici baade udi de celdre og nyere Tider bestandig have efterfulgt hinanden t at antage Qvavraten for en ferlles Maalestok til alle Figurer, saavel de krumlinede, som de retlinede; hvorfore jeg i dette Tilfælde ikke haver giort nogen Forandring. Da Længde- Maalet delet udi 10 lige store Dele, alletider giver QvadrabMaalet 100 Dele; og den Regning, fom udfordres til Figurers Udmaalmg, nodvendig maatte as vige fra den almindelige, naar Qvadrat-Maalets swrre og mindre Dele vare alle- sammen lutter Qvadrater, faa haver jeg viist paa hvad Maade QvadrabMaalet kan inddeles, at Parternes Stsrrclser i den Orden, som de felger efter hinan- den, indeholdes ti gange udi hinanden, ligesom Tallene i vores almindelige Reg- ning, fra den hvyrr Haand til den venstre. Tab. v. Fig, 144, §. 152. Hvorledes Delene «di Qvadrat Maalet betegnes; og hvad Tegn der stal giere Forstiel imellem Længde-Maal og QvadraL-Maal. Forst fremsættes sex nyttige Lære Regler, som man ved Figurers Udmaaling i Almindelig- hed noye haver nt iagttage, dernæst læres, hvorledes med Tegnene stal forhvl- des Udi Additionen / Subtraktionen / Multiplikationen, og Divisionen. C §- 1)4-