Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Delmg. 2Z9 Distancerne c fog c g, beffriver Cirkel-Buerne fhi g kl, deler disse Buer M givne Cirkel-Skaar ab c i den begiem Proportion, faa at Cajus bekom- mer Cirkel-Skaaret i h c, Titus RingrStykket 1 k h iz og Sempronws du overblevne RingEtykkr a b k 1. Naar man drager de tvende Linier bf b gz bliver Demonstrationen, fom folger: Trianglen c 65 er lige stikket med Trianglen c f b, og d e haver samme Forhold til c £ eller e h, som c K til c ä, ester det, som i Vet fierde Til- fcrlve Uvi §. 182. er bteven beviist; og efterdi CirkeUSkaarer i h e haver lige Skikkelse med det hele Cirkel-Skaar »bc, forvi Radierne der tillige medBuer- ne mvflutter De bemeldte Cirkel-Skaarer, giere en falles Vinkel a c b med hinanden, faa folger, at Cirkel^Skaam abc maa have samme Forhold til Cirkel-Skaam i h c, som b c tii den tredie proportionale Linie c d (§. 107.); Da nu b c forholder sig til c <Z, som 21 til 6, ester Operationen; faa haver og Vet hele Cirkel-Skaar abc samme Forhold til Cirkel-Skaam i h e, som 21 til 6. Ligeledes bliver det beviist, at vet hele Cirkel-Skaar abc forholder sig til Cirkel-Skaarer I k c, jbm 21 ti( 13; og solgelig staaer CirkesSkaaret i h c, Ring-Stykker I k h i, og Ring-Stykket a b k 1 udi denne Proportion 6, 7, og 8: Det er, saa mange gange, som Cirkel-Skcraret i h c indeholder 6 Qvavrar-Födder, indbefattes 7 Qvadrat-Fodder udi RingrStykket 1 k h if og 8 Qvavrat-Fodder udi Ring-Stykket a b k 1; og altsaa maa folge, at Cajus tilhsnr Clrkel-Skaaret i h c, Titus RingrStykket 1 k h iz og Semt tronius Mngrbtpkkel a b k 1. §. 200. Tik Slutning vil jeg melde dette, at alle krttmlinede Figurer paa km, hvis Omkrevser afviger fra Cirkel-Bmr, kan inddeles baade efter geo- mettiffe og arichmeliffe Maader, saavel udi en vis given Proportion, som i er vist