Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Z6 Det I Capitel. De nødvendigste Forklaringer syer Linier, §- 34- De retlinede Figurer ere i Særdeleshed tvende Slags f nemlig reguläre, sg irreguläre. En regular rerlined Figur, er den, som er indslumr med lige store Sider, og haver lige store Vinkler: saasom abcdefogghkmnp (Fig. 20.). En irregular mlimd Figur, erden, som enten haver Siderne, eller Vinklerne af Ulige Storrelse med hinanden, eller og baade Sider og Vinkler as ulige Swn'else: saasom abede og fghkm (Fig. 21.). §• 3 s. Iblandt adffillige Fomin, som en regular Figur, haver frem for en irregUlar, kan man anføre saavel de reguläre Figmers Indskrivelse Udi Cirkler, som deres Beskrivelse omkring Cirkler. Naur en regular retlinet) Figur abc d e f (Fig. 20.) er saaledes ittdffrevtt udi en Cirkel/ at alle Kanterne S/ b, c, rc. ligger udi Cirklens Omkreds, bliver Omkredsen af Cirklen, derved deler udi lige saa mange lige store Cirkel-Buer, som Figmen haver Kamer; og Cirk- lens Middelpunkt o, bliver tillige en Middelpunkt Udi Den reguläre retlinede Figur: fremdeles naar man fra Middelpunkter; o, ril alle Kunrerne a, k>, c, rc. vvi Figuren, drager rette Limer oa, ob, o c, rc., bliver Figuren a b cd ef derved delet udi lige (aa mange lige store ligebenede Triangler a d o,d c o, c do, x., som Figuren haver Sider; og Cirklen bliver ved samme Linier Delet udi lige saa mange lige store Cirkel-Skaarer a o b, b o c, c od, rc., hvilket ikke kan ffee med nogen irregular Figur. Jligemaade kan en regular reclined Figur g h km n p (Fig. 20.) saaledeö beffrives omkring en Cirkel q r s t u v, ar de Punkter, g, rf s, x., som veler Siderne g h, h k, k m, rc. udi tvende lige store Dele, kommer alle til at ligge udi Cirklens Omkreds, hvilket ey hel- Ler kan lade sig gisre med nogen irregular Figrrr. En Cirkel siges altsaa at wx beffrevw omkring en regular Figur ab c d e f (Fig. 20,), naar Orn- kredsen