Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
Vinkler og Figurer, som bør ar vides Udi Land-MaalLng. 37 kredsen af Cirklen gaaer igiennem alle Kanterne af Figuren; og en Cirkel q r s tu v siges ar vcrre indskreven Udi en regular retlinet) Figur ghk m n p, naar Cirklens Omkreds gaaer igiennem alle de Punkter qz r, s, rc., som deler Siderne gh, hk, km, rc. Udi tvende lige store Dele. §. Z6. Q3ei) enhver Figvr haver man fire Hoved-Stykker at betragte: nemlig forst Srorrelsen af det Rum, som Linierne Lndflmm; for det andet Swrrel- sen af Linierne, som indflutter Rummet; for det tredie Storrelsen af Vink- lerne, som Linierne giore med hinanden; og for der fierde Liniernes Forhold til hinanden. §. 37. svende retlinede Figurer siges at vcrre lige skikkede med hinanden, naar rnhver i scer af alle Vinklerne udi den ene Figm, haver lige Srorrelse med de til samme svarende Vinkler udi den anden; og Siderne, som giore lige store Vinkler med hinanden, ere proportionale. Som for Exempt, de tvende Ntlmeds Figurer abede og fghkm (Fig-, 21.) ere lige skikkede med hinari- ven, fordi enhver i sar af alle vinklerne Udi Figuren abede, haver lige Stsrrelse med enhver i sar af alle Vinklerne Udi Figuren fghkm, nemlig Vinklen abc, er lige saa stor, som Vinklen f g hz Vinklen l> c 6/ lige saa stor, som Vinklen g h k, Vinklen c d e, lige saa stor, som Vinklen hkm, Vinklen dea, lige saa stor, som Vinklen kmf, og Vinklen e a b, lige saa stor, som Vinklen mfg; og Siderne, som giore de bemeldte lige store Mnkler, ere proportionale, eller have en og den samme Forhold ril hinanden, saa at b c haver samme Forhold til cd, som g h tilhk, Det er, b c er lige saa mange gange storre end c d, fom g h er storre end h k, c d lige saa mange gange mindre cnD d e, som hk er mindre end km, 03saa fremdeles. E z § 38.