Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling
Forfatter: Diderich Christian Fester
År: 1764
Forlag: Andreas Hartvig Godiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 240
UDK: 526 Fes Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000280
Noter
Praktisk geometri, landmåling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vinkler og Figurer, som bør ar vides Udi Land-MaalLng. 37
kredsen af Cirklen gaaer igiennem alle Kanterne af Figuren; og en Cirkel
q r s tu v siges ar vcrre indskreven Udi en regular retlinet) Figur ghk m n p,
naar Cirklens Omkreds gaaer igiennem alle de Punkter qz r, s, rc., som
deler Siderne gh, hk, km, rc. Udi tvende lige store Dele.
§. Z6.
Q3ei) enhver Figvr haver man fire Hoved-Stykker at betragte: nemlig
forst Srorrelsen af det Rum, som Linierne Lndflmm; for det andet Swrrel-
sen af Linierne, som indflutter Rummet; for det tredie Storrelsen af Vink-
lerne, som Linierne giore med hinanden; og for der fierde Liniernes Forhold
til hinanden.
§. 37.
svende retlinede Figurer siges at vcrre lige skikkede med hinanden, naar
rnhver i scer af alle Vinklerne udi den ene Figm, haver lige Srorrelse med de
til samme svarende Vinkler udi den anden; og Siderne, som giore lige store
Vinkler med hinanden, ere proportionale. Som for Exempt, de tvende
Ntlmeds Figurer abede og fghkm (Fig-, 21.) ere lige skikkede med hinari-
ven, fordi enhver i sar af alle vinklerne Udi Figuren abede, haver lige
Stsrrelse med enhver i sar af alle Vinklerne Udi Figuren fghkm, nemlig
Vinklen abc, er lige saa stor, som Vinklen f g hz Vinklen l> c 6/ lige saa
stor, som Vinklen g h k, Vinklen c d e, lige saa stor, som Vinklen hkm,
Vinklen dea, lige saa stor, som Vinklen kmf, og Vinklen e a b, lige
saa stor, som Vinklen mfg; og Siderne, som giore de bemeldte lige store
Mnkler, ere proportionale, eller have en og den samme Forhold ril hinanden,
saa at b c haver samme Forhold til cd, som g h tilhk, Det er, b c er lige
saa mange gange storre end c d, fom g h er storre end h k, c d lige saa
mange gange mindre cnD d e, som hk er mindre end km, 03saa fremdeles.
E z § 38.