Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

som Udkrceves til Land-MaaliUF. 5 5 en TraUsponeUr (§. 60.), som Figuren her udviser. Fremdeles beskrives tik Midvelpukren a, ikke langt fra samme, en liden halv Cirkel bb ce dd, neden under dm rette Linie b h, beffrives paa samme en Linial omtrent as samme Bredde, som Distancen imellem ve tvende halve Omkredser b c h og ee ff gg- er stor, og lige for Miodelpunkten a beffrives en anden kort Limal a o saakdes, at den staaer perpendicular paa den anden Linial b h. Derefter asstiares Trcret baade inden og uden fra den halve Cirkel-Ring b c h gg ff ee, dm lan- ge Linial d K, og den korte »o, og Udi Mivdelpimkttn a settles en liden rund Nagle fast, perpendicular paa Limalen b h. Fremdeles forfcerdiges en anden Linial dg af famme Lcengde og Bredde, fom Linialen bh; ved Enderne paa Linialm d g fastscettes tvende smaae Planer d e og f g meO Sigthuller, paa samme Maade, som (§. 61.) blev lært ved Vinkelhagen geh (Fig. 42,)z og paa Middclpunkten af Linialen d g gisres et lidet Hul, som ikke maa vcere storre, end ar Naglen, fom staaer udi Punkten a, neppe kan komme der igien- nem. Endelig stikkes Linialen d g paa den runde Ragle, som staaer udi Mid- Dclpunkttn a, omkring hvilken den kan bevceges jevnt tunOt omkring paa den halve Cirkel-Ring b c hz saa er Vinkelmaalercn fcervig. Den rette Linie b h, kaldes Vinkelmaalerens Grundlinie; og Linialen d g med SigrlMerne, den bevcegelige Linial. Naar man nu med denne VinEelmaaler vil afsatte og maale Vinkler paa Marken, bor man at have et Stativ venil saaledes ind- rettet, at Vinkelmaalerm i en Hast paa en beqvem Maade kan giores fast ved samme, ester hvad for Kanter man forlanger; thi der forekommer nnvmidm Vinkler ar maale, ved hvilke Vinkelmaaleren maa ligge parallel med Hori- zomm, Undertiden Vinkler, ved hvilke den maa staae perpendicular paa Ho- rizonten, og undertiden Vinkler, ved hvilke den maa giore ffieve Vinkler med Horizonten. Ester mine Tanker kan der bemeldte Stativ heqvemmest vcere saaledes z •