Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling
Forfatter: Diderich Christian Fester
År: 1764
Forlag: Andreas Hartvig Godiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 240
UDK: 526 Fes Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000280
Noter
Praktisk geometri, landmåling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
;6 Der II. LapLtel. De nødvendigste Instrumenter,
saakdes, som Figuren her udviser: kr s m forestiller den ene Side af en korr
firesider Stolpe, udi hvilken midt fra Den ene Ende k m maa være en dyb
Skure, som den kom Linial a o af Vinkelmaaleren kan gaae ned Udi; n fore-
stiller en Skrue, ved hvilken Vinkelmaaleren i en Hast kan ffrues fast ved
Stativer ester hvad for en Kant man toglerer; og x> r, q v, og x u forestiller
rrende Fodder, som Stativet staaer paa. Hoyven af dette Srariv bor vare
omtrent 5 til 6 Fodder.
§. 63.
At maale, er at antage en vis Storrelse for Een, og undersoge andre
Storrelsers Forhold til samme; heraf seer man at den Ting man vil maale
maa alletider vcere af en og den samme Arr og Beskaffenhed, som Maalestok-
ken, hvormed den ffal maales, saasom man maa forestille sig det ene at vcere
en Deel af det andet: altsaa kan en Linie ikke maales med en Plan, eller med
et Corpus, en Plan ikke maales med en Linie , eller med et Corpus, og tt
CorpUs ikke maales med en Linie, eller med en Plan; men en Linie ffal ud-
maales med en anden Linie, en Plan ffal udmaales med en anden Plan, og
et Corpuö ffal udmaales med et ander Corpus. Til ar maale rette Linier bor
man Da have en ret Linie til Maaleftok, og antage samme for Een; men det
flaner i vores egen Magt, enten vi vil antage Venne Linie lang eller korr. I
Almindelighed antager man til Maalestok en ret Linie omtrent af samme Lceng-
de, som en af Fodderne paa et fuldkommen voxen Menneske, og kalder sam-
me En Fod; denne Lcrngde deles Udi 12 lige store Dele, af hvilke enhver
Deel kalves En Tomme. Dette omtalte Fodmaal er ikke paa alk Steder lige
stort; thi dersom der Parisiffe Fodmaal deles Udi 1440 lige store Dele, er
vores Danffe Fodmaal faa stort, som 14031 af samme Dele (*), det Rim-
lanvffe
(*) Dette er det gamle Danffe Fodmaal; thi det nye Dansse haver lige Storrelse med
det Riinlandsse.