Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
;6 Der II. LapLtel. De nødvendigste Instrumenter, saakdes, som Figuren her udviser: kr s m forestiller den ene Side af en korr firesider Stolpe, udi hvilken midt fra Den ene Ende k m maa være en dyb Skure, som den kom Linial a o af Vinkelmaaleren kan gaae ned Udi; n fore- stiller en Skrue, ved hvilken Vinkelmaaleren i en Hast kan ffrues fast ved Stativer ester hvad for en Kant man toglerer; og x> r, q v, og x u forestiller rrende Fodder, som Stativet staaer paa. Hoyven af dette Srariv bor vare omtrent 5 til 6 Fodder. §. 63. At maale, er at antage en vis Storrelse for Een, og undersoge andre Storrelsers Forhold til samme; heraf seer man at den Ting man vil maale maa alletider vcere af en og den samme Arr og Beskaffenhed, som Maalestok- ken, hvormed den ffal maales, saasom man maa forestille sig det ene at vcere en Deel af det andet: altsaa kan en Linie ikke maales med en Plan, eller med et Corpus, en Plan ikke maales med en Linie , eller med et Corpus, og tt CorpUs ikke maales med en Linie, eller med en Plan; men en Linie ffal ud- maales med en anden Linie, en Plan ffal udmaales med en anden Plan, og et Corpuö ffal udmaales med et ander Corpus. Til ar maale rette Linier bor man Da have en ret Linie til Maaleftok, og antage samme for Een; men det flaner i vores egen Magt, enten vi vil antage Venne Linie lang eller korr. I Almindelighed antager man til Maalestok en ret Linie omtrent af samme Lceng- de, som en af Fodderne paa et fuldkommen voxen Menneske, og kalder sam- me En Fod; denne Lcrngde deles Udi 12 lige store Dele, af hvilke enhver Deel kalves En Tomme. Dette omtalte Fodmaal er ikke paa alk Steder lige stort; thi dersom der Parisiffe Fodmaal deles Udi 1440 lige store Dele, er vores Danffe Fodmaal faa stort, som 14031 af samme Dele (*), det Rim- lanvffe (*) Dette er det gamle Danffe Fodmaal; thi det nye Dansse haver lige Storrelse med det Riinlandsse.