Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

72 Det HL Lapirel. Om Limers § 72. Paa Marken kan man ved Hielp af MaaKsnoren, paa en given m Linie a b (Tab. II. Fig. 56.) fra en antagen Punkt L, opreyft en PerpendicUlar- linie efter folgendeMaaDe: Fra den givne Punkte affficeres efter Bchag, Udi Linien a b, tvende lige store Stykker ecl og ce, og Udi Punkterne d og e stik- kes tvende Pale; demcest hamges de rvellde Ringe, som ere ved Enderne af Maalesnoren, paa disse Pak, og hvor den Punkt er, som deler Snoren Udi tvende lige store Dele , rager man med Haandcn og trcrkker Snoren gandffe stiv, saa kommer Snorens Middelpunkt f til at ligge paa det Sted hvor den forlangte Perpendicularlinie ffal drages; alrsaa stikkes en Pal Udi Punkten f, og fra samme drages en ret Linie til Den givne Punkt e (§. 68.)/ som bliver perpendicular paa a b. Er det en lang Perpendicularlinie man ffal opreyft paa Marken, er det beqvemmest at bedene sig af Vinkelhagen med Sigthul- lerne, som folger: Den skarpe Side § c af Vinkelhagen geh (Tab. 1. Fig. 42.) legges saaledes lige paa dm givne rette Linie ab, at Sigthullerne paaLimalen c h kommer udi en lige Plan med den givne Punkt c; derpaa seer man igien- nem Sigthilllerne og lader Vinkelhagen ligge gandffe stille, imedens en Per- son holder en Stav d udi dm behorige Distance, paa de Steder man omtrent kan simre, at PerpendicUlarlimcn kommer til at ligge, og flytter samme saa lcknge baade til hsyre og venstre Side, indtil man igiennem Sigthilllerne kan faae Staven at see: da man strap maa give et Tegn, at Staven d maa stik- kes fast udi Jorden, saa kan man fra Sravm 6, til den givlle Pilnkt c, dra- ge Den forlangte Perpendicularlinie d c. Det er bedre at bruge de Tegn, som iagttages ved Synet, end de, som angaaer Horelsm; thi omendffiont Lyset ligesaavel udkrcever Tid til at fare fort udi, som Lyden, saa er dog Lysets Bevcegelse saa overmaade hastig, at den endogsaa udi hele Miles Distancer kan