Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

og Vinklers Bestrivelje. 73 kan ikke v«re merkelig; da derimod Lyden udkrcever omtrent 1 Secunde af Tiden, naar den ffal giennemlobe en Distance af looofce Fodder. Winkel- hagen g c h bsr ligge fast paa rrende lige store Pcrle, som hver i sier haver om- trent 4 Fodder tii Langde; Disse Stokke giores saaledes fast paa Vinkelhagen, ar de giove en ret Vinkel mev hinanden, hvilket skeer, naar Den me Stok gis- res fast tniot Udi BEen asLinialmgc, Ude ved Endenden anden midt ndi Bredden af den miden Linial e h, ved Enden h, og den tredie midt »di den stakke Linie c n, hvor begge Winkelhagens Linialer ere sammensoyeve. Hoved-Sagen, som man haver at iagttage, naar man ved Hietp af Vinkel- hagen 8 c h enten vil opreyse eller lade falde Perpendicularlinier, er denne, at de ffarpe Sidee as Lmialen g c maa alletider ligge parallele med den givne Linie a b: for at efterkomme dme, stikker man tvende Stave a og b udi Enderne af den givne Linie, og scemr Vinkelhagen saaledes, at de tvende Stokke, font ere under Linialm g c, alletider staaer Udi en lige Linie mev de tvende Stave a og b; chi saa kan man drage dm begime Perpmdicularlinie, vmeudstiönr der ingen Linie var at fte imellem de tvende Stave a og b. §. 73- Fra givne Punkter al drage rette Linier, som staaer perpendiculars paa andre givne Linier, ffeer i Almindelighed udi wenvc Tilfalde; thi enten er Den givne Punkt (hvorfra PerpmdicUlarlinLen ffal Drages) Udi den givne Lillie, eller uven for samme: ligger Punkten udi dm givne Linie, hedder det ar opreyse en Prryendicularlinie, hvilket nu for nylig blev tort; men er Punkten uden for den givne Linie, kaldes der at lade falde en Perpenvimlarlinie, hvilket her kortelig ffal leeres. Paa Papiir, ved Hielp af Wnkelhagen e c f (Fig. 36.) kan man fra en given Punkt m lade falde en ret Linie, som staaer perpendicu- lar paa en given m Linie a b, naar den ffarpe Side c f af den ene Linial udi K Vinkel-