Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling
Forfatter: Diderich Christian Fester
År: 1764
Forlag: Andreas Hartvig Godiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 240
UDK: 526 Fes Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000280
Noter
Praktisk geometri, landmåling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74 Det HI. Capitel. Dm Liniers
Mnkclhagen legges saaledes lige Udi Den givne Linie a bz at den ffarpe Side
e c af den anden Linial, falder lige udi den givne Punkt m; chi naar man da
ester den ffarpe Sive c e drager den rette Linie c m, saa staaer samme perpen-
dicular paa den givne rette (imc a b. Man kan og fra en given Punkt d lade
falde en ret Linie, som staaer perpendicular paa en given rer Linie ab (Fig. z6.),
ester folgende Maave: Fra den givne Punkt d Drages en ret Linie d b efter
Behag til den givne Linie a b, og paa Linien d b neden Under samme, beffci-
ves Omkredsen til en halv Cirkel d c b; derefter drages fra Ven gisne Punkt 6,
til Punkten c (hvor Cirkel-Buen d c b overstyrer den givne Lillie a b) en ret
Linie d c, hvilken staaer perpendicular paa den givne rette Linie a b. En an-
den Maade fta en given Punkt c (Fig. 38.) at lade falde en Pcrpmdicular-
liure paa en given ver Linie ad, skeer saaledes: Til den givne Pirnkc c beffrives
en Cirkel-Bue fe h g, som overfficerer den givne Linie a b udi tvende Punk-
ter e og U, og til disse Punkter e og h, med en og den samme Distance esrer
Behag, beffrives tvende Cirkel-Buer, som sticere hinanden udi Punkten k;
derefter drages den rette Linie c k, hvilken fficerer a b udi rette Vinkler i Punk-
ten d, saa ar c d staaer perpendicular paa den givne Linie a b.
X §. 74.
Paa Marken, kan man vev Hielp af Vinkelhagen med Sigthullerne,
fta en given Punkt d (Fig. 42.) lade falde en PerpendicUlarlinie paa en given
ret Linie a b, efter svigende Maade: Ester at man haver stukket en Stav udi
den givne Punkt 6, flytter, man Vinkelhagen geh saaledes frem og tilbage
uvi den givne Linie ab, at de tvende Stokke under Linialen g c bliver bestan-
dig Udi Linien, indtil nran igiennem Sigrhullerne kan see Staven, som staaer
Udi Punkten d; derefter drages en ret Linie d c fta Pimkrm d til den Fod af
Vinkelhagen, som staaer under den stakke Linie en, saa er samme perpendi- '
cular paa den givne Linie ab. - §. 75.