Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

og Vinklers Beftrivelft. 79 linien og Middelpimkten udi en Cirkel abc (Fig. 48.) kan og findes paa fol- gende Maade: Udi Cirklen abc drages en ret Linie a c ester Behag, og paa samme Linie a c fta den ene Ende a, opreyses en Perpendicularlinie a b (§.71.), som bekommer saadan en Lcengde, at Enden b kommer til at ligge Udi Om- kredsen as Cirklen; derefter drages den rette Linie b c, som bliver en Middel- linie Udi Cirklen abc: naar man nu ril Punkterne b og c med en og Den sam- me Aabning ester Behag, ved begge Sider af Linien b c, beskriver smaae Cirkel-Buer, som ffi^re hitmnden udi PUnkterne 6 og c, og De bemeldte Punkter sammenfoyes med en ret Linie d e, faa bliver Pimkten h, hvor De tvende Linier b c og d e fficere hinanden, MidDelpunkren udi Cirklen a b c. Man kan og sinde Middellinien tillige med Middelpunkten udi en Cirkel ahbe, (Fig. 49.), ester folgende Methode: Udi Omkredsen af Cirklen ahbe antages tvende Punkter a og b efter Behag, og til samme med en og den samme Pas- sir-Aabning ester Behag, beffrives tvende Cirkel-Buer, som fficere hinanden udi Punkterne c og 6; igienmm samme Punkter drages Ven rette Linie c e, jaa bliver der Stykke h e af samme, som ligger Udi Cirklen ahbe, den be- meldte Cirkels MidDellime: hvad Middelpirnkten anbclanger, da findes den paa famine Maade, som udi det ncest foregaaende blev lcert, nemlig til Pimk- rerne h og e med en og den samme Aabning efter Behag, ved begge Sider af Linien h e, beffrives smaae Cirkel-Buer, som fficere hinanden udi Punkterne f og g, hvilke tvende Punkter sammenfoycs med den rette Linie £g, som over- ssicerer Linien h e udi Cirklens Middelpunkt k. §. 81. Paa en given ret Linie a c, fta en antagen Punkt c (Fig. 37.), drages en ret Linie, som gior en ret Vinkel med den givne Linie, ester folgende Maade: PaaLmim a c, fra Punkten c, opreyses enPerpendicularlinie c d (§. 71.), faa er a c äen rer Vinkel. §. g2.