Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

78 Det III. Capitel, Om Liniers Buer £ b g og f ag, som fficrre hinanden udi Punkterne f og g, og til Punk- terne d og c beskrives ligeledes med en og den samme Aabning efter Behag f tvende CirkelEuer dc e og d b e, hvilke fficere hinanden udi de tvende Punk- rer 6 og e; derefter drages igiennem Punkterne 6 og e, den rette Linie d h, og igiennem Pirnkterne f og den rette Linie f g: hvor de tvende Linier d h og 5 § nu ovcrfficere hinanden, nemlig Udi Punkten k, ligger den Punkt, som er lige langt fra enhver i sirr af de tve givne Punkter a, b, og c; naar man altsaa til Punkten k, udi Distancen k a, beffriver Omkredsen til en Cirkel a b c m a (§. 65.), gaaer denne Omkreds igiennem de tre givne Punk- ter a, b , og c. §. 79- Naar en Cirkel-Bue abc (Fig. 47.) er given, til hvilken Middelpunkten vides ikke, og der begieres at den hele Omkreds stal fUldsores, hvoraf Buen a b c er et Stykke, saa antages efter Behag trends Punkter a, b, og c, Udi Cirkel-Buen a d c, og til disse Punkter seges den Punkt k, som er lige langt fra enhver i sier af dem (§. 78.); thi saa er Punkten k den Punkt til hvilken Cirkel-Bmn abc er beskreven, og altsaa kan man til Punkten kf Udi Distancen k a, fuldsm's den hele Omkreds a b c m a, §. 80. Naar man hverken veed Middelpunkten eller Middellinien Udi en Cirkel a b c m a (Fig. 47.), da findes baade Middelpunkten og Middellinien, efter folgende Maade: Udi Omkredsen as Cirklen a b c m a antages efter Behag lrenbe Punkter a, d, og c, og til samme Punkter soges den Punkt k, som er lige langt fra enhver i sirr af dem (§. 78.)/ saa er den bemeldte Punkt k. Cirklens Middelpunkt; og naar man igiennem Punkten k drager en ret Linie Udi Cirklen ab c m a, bliver samme Cirklens Middellime. Baade Middel- . linien