Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
og Vinklers Beskrivelse. 77 Linie a d, efter felgende Maade: Efter at den ffarpe Side af den ene lange Linial ager lagt gandffe lige efter den givne Linie a g, holder man LiniaKn a g fast ved Papiret med den ene Haand, og imidlertid med den anden Haand ffyder den anden lange Linial f e saa langt fta Om forste, ar dm ffarpe Side af Limalen f e salver lige udi Punkten c; Derncrst holder man Linialen f e fast til Papiret, og ester den ffarpe Side af samme, drager den rette Linie d ef hvilken bliver parallel med a b. Er Punkten c saa langt fta Linien ab, at den ene Linial f e ikke kan naae samme, naar den anden Linial a g ligger paa Linien a b, ffyder inan sorst Limalen f e saa langt, som den kan komme fra Limalen a §, imedens denne ligger stille paa Limen a b; derefter holder man Limalen f e stille, og ffyder den anden Linial a g hen ti! samme; saa holdes Limalm a g Me, og dm anden Linial f e ffydeö fta samme, hvilket cominue- re§ indtil den ffarpe Side af Linialen f e haver opnaaet den givne Punkt e. §. 77' Paa Marken kan man ved Hielp af Mnkelhagen med Sigthullerne, jgienmm en given Punkt d (Fig. 42.) drage en ret Linie parallel med en given rer Linie a K, ester folge Ude Maade: Fra Ven givne Punkt d lader man falde tn PerpeUdicrUarlmie d c paa den givne Linie ab (§. 74.); derncrst opreyseö paa Linien d c, fta PUnkren 6, m Perpendimlartinie d f (§. 72.), hvilken længere uddrages tilbage indtil Punkren e (§. 70.), saa bliver Limrn e f paral- lel med Dm givne Linie a b, §. 78. Der kan Undertiden forefalde ar man stal beskrive en Cirkel-Buef etter -g Omkredsen til en Cirkel saaledeö, ar den gaaer igiennem tre givne Prrnkrer b , og e (Fig. 47.), hvilket sseer, som folger: Dl Punkterne 3 og b med tn og den samme PaAr-Aabnmg ester Behag, beskrives ve tvende Cirkel- K z Vuer