Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling
Forfatter: Diderich Christian Fester
År: 1764
Forlag: Andreas Hartvig Godiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 240
UDK: 526 Fes Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000280
Noter
Praktisk geometri, landmåling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
og Vinklers Beskrivelse. 77
Linie a d, efter felgende Maade: Efter at den ffarpe Side af den ene lange
Linial ager lagt gandffe lige efter den givne Linie a g, holder man LiniaKn a g
fast ved Papiret med den ene Haand, og imidlertid med den anden Haand
ffyder den anden lange Linial f e saa langt fta Om forste, ar dm ffarpe Side
af Limalen f e salver lige udi Punkten c; Derncrst holder man Linialen f e fast
til Papiret, og ester den ffarpe Side af samme, drager den rette Linie d ef
hvilken bliver parallel med a b. Er Punkten c saa langt fta Linien ab, at
den ene Linial f e ikke kan naae samme, naar den anden Linial a g ligger paa
Linien a b, ffyder inan sorst Limalen f e saa langt, som den kan komme fra
Limalen a §, imedens denne ligger stille paa Limen a b; derefter holder man
Limalen f e stille, og ffyder den anden Linial a g hen ti! samme; saa holdes
Limalm a g Me, og dm anden Linial f e ffydeö fta samme, hvilket cominue-
re§ indtil den ffarpe Side af Linialen f e haver opnaaet den givne Punkt e.
§. 77'
Paa Marken kan man ved Hielp af Mnkelhagen med Sigthullerne,
jgienmm en given Punkt d (Fig. 42.) drage en ret Linie parallel med en given
rer Linie a K, ester folge Ude Maade: Fra Ven givne Punkt d lader man falde
tn PerpeUdicrUarlmie d c paa den givne Linie ab (§. 74.); derncrst opreyseö
paa Linien d c, fta PUnkren 6, m Perpendimlartinie d f (§. 72.), hvilken
længere uddrages tilbage indtil Punkren e (§. 70.), saa bliver Limrn e f paral-
lel med Dm givne Linie a b,
§. 78.
Der kan Undertiden forefalde ar man stal beskrive en Cirkel-Buef etter
-g Omkredsen til en Cirkel saaledeö, ar den gaaer igiennem tre givne Prrnkrer
b , og e (Fig. 47.), hvilket sseer, som folger: Dl Punkterne 3 og b med
tn og den samme PaAr-Aabnmg ester Behag, beskrives ve tvende Cirkel-
K z Vuer