Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
og Vinklers UdmaalLng. : 85 Maalet paa den forlangte Distance imellem Staderne a og b. Kan man ikft komme faa langt tilbage fra Staven c, ar e 6 og c e kan bekomme lige Sker- relje med e b og c s, kan man behklpe sig med 4, i, L, rc. af samme Di- stance: Som sor ExempU, dersom c f fan ikkun blive faa stor, som den m- Lie Deel af b c, giores c g faa stor, som den tredie Deel afa c, og derncrst Drages Linien f g, faa bekommer man en Triangel efg, som haver lig- Skikkelse med Trianglen c b a, faa at f g er lige faa mange gange mindre end a b/ som c 5 er mindre end de, og c § mindre end a c: Da nu c f er her an- tagen for at vcere faa stor, som den tredie Deel af b c, og c g- saa stor, som den tredie Deel af a c; saa folger, at Stvrrelsen af dm Distance, som er Mellem de tvende Stceder a og b, maa udkomme naar Linien fg (§. 87.) Ud- maales, og denne Storrelft multipliceres med 3. Dersom man ikke kan komme noget tilbage fra Staven c (Fig. 62.), beriener man sig af Vinkch maaleren, som folger: Efter at de tvende Linier a e ogd e ere Udmaalede mch Maalesnoren, maales og Vinklen a c b (§. 89.) med Vinkelmaaleren, dernæst beffrives paa Papiir en Vinkel h i k (Fig. 63.), som haver lige Storrelse med Vinklen a c b paa Marken (§. 82.), Linien i k paa Papiret gives lige saa mange af de smaae Roder, Fodder og Tommer, der findes paa dm geome- triffe Maalestok, som Linien b c paa Marken indbefatter af de virkelige Rover, Fodder og Tommer , der findes paa Maalesnoren, og Linien i h paa Papiret, lige saa mange af de smaae Roder, Fodder og Tommer, som Linien a c paa Marken indeholder af de virkelige Roder, Fodder og Tommer: Naar man nu drager Linien h K, haver Trianglen h k i paa Papiret, lige Skikkelse med Trianglen a b c paa Marken, saa at Linien h k indbefatter lige faa mange af de smaae Roder, Fodder og Tommer, som Distancen a d af de virkelige. Alrsaa udmaaales Linien h k med den geometriske Maalestok (§. 86.), 8 3 som