Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

86 Det IV. Capitel. Om Liniers som da giver tilkiende Den begime Distance imellem te tvende Stader a og b. §. 92. Naar tvende Stceder a og d (Fig. 64.) paa Marken ligger saaledes, at man ey allene naturlig Ms kan komme til ar maale deres Distance fra hin- anden; men og fra Ven Udvalgte Sted c, formedelst Vand, Morads, eller andre Forhindringer ikke kan komme til det ene Stced, saasom her a, findes Swrrelsm af Distancen ad, som folger: Ester at en Stav er nedsat udi den udvalgte Plads c, gaaer man udi en rer Linie imod Staden az saa langt man kan komme, saasom indtil Punkten d, og Udi Punkten d stikkes en Stav saaledes, at dm kommer Udi en lige Linie med Stcrden a og Staven c; Ver- paa drages Linierne c d og 6 d, hvilke uddrages indtil Punkterne e og 5, og eb giores lige saa stor, fom b c, saa og f b lige saa stor, som b d: Frem- deles satter man tvende Stave Udi Punkterne e og 5, og gaaer saa Udi en ret Lime med disse Stave, saa langt bort fra famme z indtil man og kommer udi en ret Linie med Staderne a og b, saasom her indtil Punkten g, saa bekom- nies en Triangel g b e, som baade haver lige Skikkelse og lige Swrrelse med Trianglen abc, udi hvilke Triangler De tvende Sider a b og b g ere lige store med hinanden. Man maaler da Linien b g (§. 87.) / som er tillige Længden af den forlangte Distance a b. Med Winkelmaalcren forrettes Operationen i dette Tilfalde, saaledes: Lad a og b (Fig. 65.) vcere de tvende Smder, hvis Distance fra hinanden man begierer; og lad a pcere den Stced, som man ikke kan komme ril: Forst Udvalges en Plads c, hvor begge Slceder a og b kun haves i Oyesyn; derncest maaler man Linien cd med Maalesnoren (§. 87-), og de tvende Vinkler a c b og a b c med HZmkelmaaleren (§. 89.)Dernæst beskrives paa Papiir en ret Linie f e (Fig. 66), som indbefatter lige saa mange af