Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
font udkroeves at vide til Land-Maaling. 93 portion da er saa vigrig en Sag, kunde det ikke vcere for meget, om jeg om samme allene vilde strive en heel Bog; men i det jeg taler om Proportion, maa jeg ihukomme hvad Proportion et Compendium i Henseende til Srorrel- sen af Dets Dele og CapiUer, omtrent ubkrcever, og her paa dette Sted ind» ffrcenke mine Tanker det meste mueligt er 1 at de kan blive inden for De smvre Grcendftr, som her ere givne: Imidlertid maa jeg dog i mueligste Korthed handle lidet om de vigtigste Stykker, som i dette Tilfoelde udfordres til LanD- Maaling, og saa vidt, som min ringe Evne strcrkker sig, ey allene Udi denne Materie, men og Udi alle de andre Parter, som jeg Udi denne Tractat haver foretaget mig at afhandle, vil strcrbe ester nogenledes ar kunde trceffe Middel- veyen imellem en kiedsommelig Vidtloftighed, og Uforstaaelig Korthed. Tven- de Storrelser kan ikke have en. Forhold til hinanden, undtagen den ene af samme kan betragtes, som en Deel af den anden: Heraf maa altsaa folge, 4U tvenve Storrelser, som haver en Forhold til hinanden, maa alletider vare af en og den samme Art og Beskaffenhed, ligesom tilforn (§. 63.) blev meldt angaaende en Ting, som ffal maales, og Maaleftokken hvormed samme ffal maales; saa at en Linie kan ikke have nogen Forhold til en Plan, eller til et CorpUs; en Plan ikke nogen Forhold til en Linie, eller til er Corpus; og er CorpUs ikke nogen Forhold til en Linie, eller til en Plan: Men en Linie kan have en Forhold til en anden Linie; en Plan kan have en Forhold til en anden Plan; og et Corpus kan have m Forhold til et andet CorpUs. Vi seer alt- saa, ar ved Forhold forstaaes den Beffaffenhed, som tvende Storrelser af et Slags haver til hinanden, i Henseende til deres Storhed. Dl en Proportion uvkrceves i Det mindste tre Storrelser; fire Storrelser udi en Proportion haver den sterstc Nytte; men der kan og vcrre flere end fire Storrelser. Man haver fvmemmckg at iagttage tre Slags Proportioner, som ere, arilhmetiffe, geome- M 3 nisse, *