Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling
Forfatter: Diderich Christian Fester
År: 1764
Forlag: Andreas Hartvig Godiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 240
UDK: 526 Fes Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000280
Noter
Praktisk geometri, landmåling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
font udkroeves at vide til Land-Maaling. 93
portion da er saa vigrig en Sag, kunde det ikke vcere for meget, om jeg om
samme allene vilde strive en heel Bog; men i det jeg taler om Proportion,
maa jeg ihukomme hvad Proportion et Compendium i Henseende til Srorrel-
sen af Dets Dele og CapiUer, omtrent ubkrcever, og her paa dette Sted ind»
ffrcenke mine Tanker det meste mueligt er 1 at de kan blive inden for De smvre
Grcendftr, som her ere givne: Imidlertid maa jeg dog i mueligste Korthed
handle lidet om de vigtigste Stykker, som i dette Tilfoelde udfordres til LanD-
Maaling, og saa vidt, som min ringe Evne strcrkker sig, ey allene Udi denne
Materie, men og Udi alle de andre Parter, som jeg Udi denne Tractat haver
foretaget mig at afhandle, vil strcrbe ester nogenledes ar kunde trceffe Middel-
veyen imellem en kiedsommelig Vidtloftighed, og Uforstaaelig Korthed. Tven-
de Storrelser kan ikke have en. Forhold til hinanden, undtagen den ene af
samme kan betragtes, som en Deel af den anden: Heraf maa altsaa folge,
4U tvenve Storrelser, som haver en Forhold til hinanden, maa alletider vare
af en og den samme Art og Beskaffenhed, ligesom tilforn (§. 63.) blev meldt
angaaende en Ting, som ffal maales, og Maaleftokken hvormed samme ffal
maales; saa at en Linie kan ikke have nogen Forhold til en Plan, eller til et
CorpUs; en Plan ikke nogen Forhold til en Linie, eller til er Corpus; og er
CorpUs ikke nogen Forhold til en Linie, eller til en Plan: Men en Linie kan
have en Forhold til en anden Linie; en Plan kan have en Forhold til en anden
Plan; og et Corpus kan have m Forhold til et andet CorpUs. Vi seer alt-
saa, ar ved Forhold forstaaes den Beffaffenhed, som tvende Storrelser af et
Slags haver til hinanden, i Henseende til deres Storhed. Dl en Proportion
uvkrceves i Det mindste tre Storrelser; fire Storrelser udi en Proportion haver
den sterstc Nytte; men der kan og vcrre flere end fire Storrelser. Man haver
fvmemmckg at iagttage tre Slags Proportioner, som ere, arilhmetiffe, geome-
M 3 nisse, *