Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
VANDAFLEDNING M. V. 115 Denne Prismaterie blev udsat aarlig i 25 Aar, og i Tiaarene omkring Aarhundredskiftet anvendte man ogsaa hist og her, særlig i Jylland, Overrisling af Enge, men Foranstaltningen havde vanskelig ved at slaa igennem, og der skulde hengaa over en Menneskealder, før man kunde begynde at tale om en egentlig Engkultur. Det almindelige var, at man vedblivende lod saa godt som alle Engene sørge for sig selv. — Hvad der laa bag ved Bestræbelserne for at faa Moserne afvandede var særlig Ønsket om at fremskaffe rigeligere, og bedre Brændselsmateriale end det, de hidtil havde givet. Det er almenkendt, hvorledes Fællesskabet, Kreaturernes Græsning og Skovtyverierne i Forening med skaanselsløs Skovning og ødselt Forbrug ødelagde vore Skove og gjorde vort Land til et af Evropas skovfattigste. En særlig haard Medfart led Sko- vene i Tiaaret 1764—74 under det store Bortsalg af Krongods og i Herregaardsslagtningens Periode efter 1784, da vindesyge Spekulanter, som havde købt Godserne for at udstykke dem, i Hast søgte at bringe saa meget som mulig af Købesummen tilveje ved hensynsløs Hugst i Skovene. Der lyder fra Aar- hundredets Slutning mange og enstemmige Udtalelser om disses elendige Tilstand, om Manglen paa Gavntræ og Brænde og dettes stærke Prisstigning. Hertil bidrog ogsaa selve Udskift- ningen, idet der for den tidligere Græsningsret paa Overdrevene blev givet Bønderne Vederlag i Skovgrund, som Regel Stræk- ninger med den mindste og daarligste Skov, der nu blev taget ind til Ager og Græsgang. I .sidste Tredjedel af det 18. Aar- hundrede gik Skovarealet ned fra ca. 500.000 Tdr. Land (276.000 ha) til 300.000 Tdr. (166.000 ha). Fra Begyndelsen af 1780’erne udsatte Selskabet Prisopgaver vedrørende Tørvemosernes Behandling, og det tog direkte Sigte paa, hvad der kunde gøre dem mere skikkede til Fremstilling af Tørv. Det gav ved Opgavernes Formulering Anvisning paa, hvorledes man skulde gaa frem; saaledes hed det i en Pris- materie angaaende den bedste Behandling af Tørvemoser i Danmark: »For den ordentligste Behandling af Tørvemoser forstaaer Selskabet, at Gravene føres aarligen parallele og i lige Linje tvers over hele Mosen, saavidt mueligt være kan; at