Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VANDAFLEDNING M. V.
115
Denne Prismaterie blev udsat aarlig i 25 Aar, og i Tiaarene
omkring Aarhundredskiftet anvendte man ogsaa hist og her,
særlig i Jylland, Overrisling af Enge, men Foranstaltningen
havde vanskelig ved at slaa igennem, og der skulde hengaa
over en Menneskealder, før man kunde begynde at tale om
en egentlig Engkultur. Det almindelige var, at man vedblivende
lod saa godt som alle Engene sørge for sig selv.
— Hvad der laa bag ved Bestræbelserne for at faa Moserne
afvandede var særlig Ønsket om at fremskaffe rigeligere, og
bedre Brændselsmateriale end det, de hidtil havde givet. Det
er almenkendt, hvorledes Fællesskabet, Kreaturernes Græsning
og Skovtyverierne i Forening med skaanselsløs Skovning og
ødselt Forbrug ødelagde vore Skove og gjorde vort Land til
et af Evropas skovfattigste. En særlig haard Medfart led Sko-
vene i Tiaaret 1764—74 under det store Bortsalg af Krongods
og i Herregaardsslagtningens Periode efter 1784, da vindesyge
Spekulanter, som havde købt Godserne for at udstykke dem,
i Hast søgte at bringe saa meget som mulig af Købesummen
tilveje ved hensynsløs Hugst i Skovene. Der lyder fra Aar-
hundredets Slutning mange og enstemmige Udtalelser om disses
elendige Tilstand, om Manglen paa Gavntræ og Brænde og
dettes stærke Prisstigning. Hertil bidrog ogsaa selve Udskift-
ningen, idet der for den tidligere Græsningsret paa Overdrevene
blev givet Bønderne Vederlag i Skovgrund, som Regel Stræk-
ninger med den mindste og daarligste Skov, der nu blev taget
ind til Ager og Græsgang. I .sidste Tredjedel af det 18. Aar-
hundrede gik Skovarealet ned fra ca. 500.000 Tdr. Land
(276.000 ha) til 300.000 Tdr. (166.000 ha).
Fra Begyndelsen af 1780’erne udsatte Selskabet Prisopgaver
vedrørende Tørvemosernes Behandling, og det tog direkte Sigte
paa, hvad der kunde gøre dem mere skikkede til Fremstilling
af Tørv. Det gav ved Opgavernes Formulering Anvisning paa,
hvorledes man skulde gaa frem; saaledes hed det i en Pris-
materie angaaende den bedste Behandling af Tørvemoser i
Danmark: »For den ordentligste Behandling af Tørvemoser
forstaaer Selskabet, at Gravene føres aarligen parallele og i lige
Linje tvers over hele Mosen, saavidt mueligt være kan; at