Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

118 FORBEDRING AF LANDBRUGSBYGNINGER lagte Lodder og en Mængde Huse, spredte eller samlede om de store Ejendomme. Tidens Løsen var, at disse nye Land- mandshjem saa vidt gørlig skulde bygges af Grundmur, af brændte Sten, som kunde taale Vejr og Vind og ikke ved Vin- terens Komme behøvedes at blive dækkede med Tørv eller Halmmaatter. De hertil nødvendige Sten maatte Folk imidlertid som Regel selv brænde, da Datidens usle Samfærdselsmidler ikke tillod nogen længere Transport af saa tung en Vare som Mursten. Man har omtrent fra Midten af det 16. Aarhundrede be- stemte Efterretninger om Anlæg af Teglbrænderier her i Landet, der findes i Christian II.s Love Bestemmelser om Opførelsen af Teglovne, og paa Lolland skal der være brændt saa mange Sten, at de udførtes. I det 17. og 18. Aarhundrede, under Landets og Agerbrugets Forfald, gik Teglbrændingen stærkt tilbage, og man nøjedes paa mange Egne med, som Præsten Dyssel skriver i 1772, at bygge »usle Lerhytter, hvor Væggene aarlig opklines om Sommeren for at falde ned om Vinteren«. Landhusholdningsselskabet var straks fra dets Oprettelse med i Arbejdet for at skabe Muligheden for Opførelsen af bedre Bygninger paa Landet. En af de i 1770 udsatte Prisopgaver lød saaledes: »Om Kunstens Forbedring for Rigerne i Alminde- lighed«, og den udsattes for »den fordelagtigste Efterretning om et Manufakturie, en Fabrik eller anden Kunst og Haandtering fra Fremmede, til Forbedring af en anden her i Landet allerede oprettet, eller Efterretning om nogen nye, paa den Maade, at Forbedringen eller Anlæget erkjendes af Selskabet for at være gjørlig og fordelagtig strax eller i Tiden«. Præmien tilkendtes 1771 Magister J. A. Dyssel, Vice-Pastor til Sandbye i Lolland, og Aaret efter udkom Afhandlingen under Titel: »Om Indret- ningen og Anlæget af smaae Teglbrænderier ved Landsbyerne«. Selskabet lod Prisskriftet trykke i stort Antal, det uddelte det »til almindelig Nytte« i mange Aar og forsynede det med et Forord, i hvilket det bl. a. hed: »Det vil blive Selskabet en besynderlig Fornøielse ved dette og flere Midler, som det vil være betænkt paa, engang i Tiden at befordre Landsbyernes beqvemmere og sikrere Bygningsmaade og tillige, om mueligt,