Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PLANTEAVLEN
127
Foregangsmændene led, var mange. Der var Vanskeligheder
med Overvintringen, thi de daarlig gødede og slet vandafledte
Jorder gav kun svage Planter til den første Vinterdyst, og Ind-
førelsen af Kobbelbruget medførte, at Kløveren blev saaet i
fjerde eller femte Halm, og i mange Tilfælde lige saa langt fra
Gødningen; det var en af Kobbelbrugets Fejl, at de mange lang-
straaede Afgrøder efter hverandre gav en med Ukrudt befængt
Udlægsmark, og det var mod saa graadige Naboer som Skræppe,
Mynte, Kvik, Følfod o. s. v., Kløveren skulde klare sig. Mange
Kløverplanter visnede allerede bort i Udlægsaaret. Som en for
vore Forhold passende Kløversort anbefalede Selskabet i Al-
manaken for 1783 den røde spanske Kløver, naar den var avlet
her i Landet, og det skrev, at nu var den at faa baade paa
Fehmern og Fyn til billig Pris, »dog maae man kiende sin
Mand, at Frøet er baade vel modent, tørt, reent og klarskinnende,
hvad man faaer.« Samtidig fremhævede Selskabet, at efterat
det var begyndt at udsætte Præmier for Kløverdyrkning, var
denne tiltaget stærkt paa visse Egne, særlig paa Fyn. Og efter-
haanden som Aarene gik, som Markernes Kultur og Gødnings-
kraft bedredes, og Sædfølgen med de mange Kornafgrøder af-
brødes med en Brakmark, en Ærte- eller Kartoffelmark eller
endog med en Rodfrugtmark, voksede Mulighederne for at faa
vellykkede Kløvermarker.
I Aaret 1782 udsatte Selskabet to nye Prisopgaver. Den ene,
som udsattes lige til 1813, angik indenlandske Græsarters Ud-
saaning og Dyrkning, thi Selskabet »formoder, at adskillige af
vores indenlandske Græsarter ved Dyrkning kunde forbedres
og blive tjenlige til kunstige Enge«. Den anden, som gentoges i
10 Aar. vir »for den Handelsmand, Gartner eller nogen anden,
som gotgjør for Selskabet til Landmandens og Bondens Brug
at have afsat den største Mængde af Frøe-Sorter tjenlige til
Eng-, Ager- eller Havedyrkning, Skov- og Gjerde-Plantning,
Kreaturernes Føde og Opklekning m. v.« Ved Udsættelsen af
denne Prisopgave agtede Selskabet ikke alene »at se paa Frø-
sorternes Afsætning til Landmandens Brug, men og paa Maaden,
hans Hensigt lettes ved altid i rette Tid at kunne faae dem i en
ordentlig Frøhandel; saa maae bemeldte Frøe-Mængders Værdi