Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
PLANTEAVLEN 127 Foregangsmændene led, var mange. Der var Vanskeligheder med Overvintringen, thi de daarlig gødede og slet vandafledte Jorder gav kun svage Planter til den første Vinterdyst, og Ind- førelsen af Kobbelbruget medførte, at Kløveren blev saaet i fjerde eller femte Halm, og i mange Tilfælde lige saa langt fra Gødningen; det var en af Kobbelbrugets Fejl, at de mange lang- straaede Afgrøder efter hverandre gav en med Ukrudt befængt Udlægsmark, og det var mod saa graadige Naboer som Skræppe, Mynte, Kvik, Følfod o. s. v., Kløveren skulde klare sig. Mange Kløverplanter visnede allerede bort i Udlægsaaret. Som en for vore Forhold passende Kløversort anbefalede Selskabet i Al- manaken for 1783 den røde spanske Kløver, naar den var avlet her i Landet, og det skrev, at nu var den at faa baade paa Fehmern og Fyn til billig Pris, »dog maae man kiende sin Mand, at Frøet er baade vel modent, tørt, reent og klarskinnende, hvad man faaer.« Samtidig fremhævede Selskabet, at efterat det var begyndt at udsætte Præmier for Kløverdyrkning, var denne tiltaget stærkt paa visse Egne, særlig paa Fyn. Og efter- haanden som Aarene gik, som Markernes Kultur og Gødnings- kraft bedredes, og Sædfølgen med de mange Kornafgrøder af- brødes med en Brakmark, en Ærte- eller Kartoffelmark eller endog med en Rodfrugtmark, voksede Mulighederne for at faa vellykkede Kløvermarker. I Aaret 1782 udsatte Selskabet to nye Prisopgaver. Den ene, som udsattes lige til 1813, angik indenlandske Græsarters Ud- saaning og Dyrkning, thi Selskabet »formoder, at adskillige af vores indenlandske Græsarter ved Dyrkning kunde forbedres og blive tjenlige til kunstige Enge«. Den anden, som gentoges i 10 Aar. vir »for den Handelsmand, Gartner eller nogen anden, som gotgjør for Selskabet til Landmandens og Bondens Brug at have afsat den største Mængde af Frøe-Sorter tjenlige til Eng-, Ager- eller Havedyrkning, Skov- og Gjerde-Plantning, Kreaturernes Føde og Opklekning m. v.« Ved Udsættelsen af denne Prisopgave agtede Selskabet ikke alene »at se paa Frø- sorternes Afsætning til Landmandens Brug, men og paa Maaden, hans Hensigt lettes ved altid i rette Tid at kunne faae dem i en ordentlig Frøhandel; saa maae bemeldte Frøe-Mængders Værdi