Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
PLANTEAVLEN 147 handling under Dyrkningen og dens senere Tilberedning. Der maatte raades Bod herpaa. I Selskabets Mødeprotokol for den 18. November 1790 er anført, at dets ledende Præsident havde haft Audiens hos Kronprins Frederik, som havde udtalt, at han gerne saa Høravlen fremmet. Samme Aar fremkom Tan- ken om Oprettelsen af et Hørinstitut, og den stammede vist- nok fra 2 af Selskabets virksomme og indflydelsesrige Medlem- mer: Etatsraad og Bankkommissær Niels Ryberg til Frederiks- gave og Grev Joh. Ludo. Reoenlloiv til Brahetrolleborg. Den første havde i en Aarrække vist offervillig Interesse for Hør- avlens Fremme, og han havde bekostet en, paa Frederiksgave født, ung Landmand, Henning Schroll’s Uddannelse i Hørrens Dyrkning og Behandling. 1779 fik den 20aarige Schroll Under- støttelse af Regeringen til en Udenlandsrejse for at sætte sig ind i Høravlingsindustrien; der hengik 11 Aar, før han kom hjem, og da han havde aflagt Prøve paa sin Duelighed i den holland- ske Maade at behandle Hørren paa, fik han af Regeringen et rentefrit Laan til Købet af en Gaard og Anlæget af et Institut til Hørrens Behandling. Han købte af Grev Reventlow 2 Fæste- gaarde under Brahetrolleborg, de gamle Gaarde nedreves, en ny Gaard, Lykkenssæde, opførtes, og 1794 begyndte Hør- avlingsinstitutet sin Virksomhed, som, ledet med stor Dygtig- hed af Schroll, fik Betydning for Høravlens Udbredelse navn- lig paa Fyn og tjente som Mønster for andre Hørberednings- anstalter. Landhusholdningsselskabet opmuntrede og støttede Schroll paa forskellig Maade. Det tildelte ham bl. a. sin Guldmedalje, belønnede med denne et Skrift af Assessor C. G. Rafn »om Hør- avlens Vigtighed for Dannemark, dens Tilstand paa Hørav- lingsinstituttet Lykkenssæde i Fyen samt om Hørrens bedre Dyrkning og Behandling i dette Institut fremfor andensteds i Dannemark«, og i 1806—1819 udsatte detaarlig en Præmie paa 30 Rdlr. for den Bondeby i hver af de danske Provinser, som først indrettede et Tørrested for Hør efter den paa Lykkens- sæde brugte Fremgangsmaade. I de første 40 Aar uddelte Selskabet op imod halvandet Hundrede Præmier for Dyrkning af Hør, hvoraf 28 gik til Fyn 10*