Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

REDSKABER OG MASKINER Som alle véd, var Landbrugets Redskaber endnu i det 18. Aarhundrede yderst simple. Man lavede dem overvej- ende selv, de var af Træ, uhensigtsmæssige af Konstruktion, med ringe Arbejdsevne og lidet holdbare. Det vigtigste af dem var den klodsede og tunge Hjulplov, der vistnok var kommet i Brug i Danmark allerede i det første Aarlusind af vor Tids- regning og endnu var i almindelig Brug igennem det 18. Aar- hundrede — paa Øerne, navnlig paa Sjælland, ved Siden af den endnu uslere Krog, som benyttedes til enkelte Arbejder. Da Trangen til bedre Redskaber voksede med Udskiftningen, bedre Driftsformer, Dyrkningen af nye Kulturplanter osv., blev i det 18. Aarhundredes Slutning Grunden lagt til Frem- skridt ogsaa paa Redskabernes Omraade, men det var dog først ind i det følgende Aarhundrede, at der skete en gennemgri- bende Forandring i Landbrugets Benyttelse af Redskaber. Landhusholdningsselskabet var i flere Menneskealdre, under skiftende Præsidenter og vekslende Kaar, med i første Række blandt dem, der fremkaldte denne Forandring. I Flandern, hvis Agerbrug i Aarhundreder havde staaet paa et mærkelig højt Standpunkt, havde Ploven alt i det 18. Aar- hundredes Begyndelse faaet en Form, der nærmede den til Svingploven. Den flanderske Plovform kom til England og Skot- land, hvor den efterhaanden paa forskellig Vis blev forbedret, saaledes af Foljambe i Rotherham og den skotske Urmager Small, som foretog saa mange Forbedringer ved den, at han al- mindelig kaldes »Svingplovens Fader«. De engelske Svingplove