Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

REDSKABER OG MASKINER 165 ster, der vandt nogen Udbredelse navnlig paa større Gaarde*). Det var dog endnu ret undtagelsesvis, Svingploven kom i Gang, og særlig kneb det med at vinde Indpas for den paa Bønder- gaardene; i den første Snes Aar af det 19. Aarhundrede var der i det hele og store Stilstand i dens Udbredelse, og der skulde hengaa et halvthundrede Aar, før Selskabets Bestræbelser ret satte Frugt. Der vil blive redegjort herfor i et følgende Afsnit. Men Interessen for Plovforbedringer var nu vakt, Hjulplovens dominerende Stilling var rokket, og noget var dog naaet. Saa- ledes udtalte Hübner i sin tidligere omtalte Afskedstale i Sel- skabet 1774 bl. a., at »Selskabets Arbejde for Plovens fordelagtige Forandring hører til dets vigtigste Handlinger .... Ved idelig Underretning og praktisk Overbevisning, af blot patriotisk Ædelmodighed og paa egen, i nogle Aar fortsat, anseelig Be- kostning, at foranledige henimod 25,000 gaaende Ploves fordel- agtige Forandring og Forbedring, til Tiids Vinding og Jordens bedre Dyrkning, samt i det mindste 50,000 Hestes og 25,000 Menneskers Besparelse ved Redskabets Brug, er uden Tvivl en saa prisværdig, og tillige en saa væsentlig og betydelig Handling, at dens Værd falder enhver i Øinene«. — Var det end Udbredelsen af bedre Plovtyper, der fortrins- vis lagde Beslag paa Selskabets Interesse, virkede det dog ogsaa paa andre Maader for Indførelsen af bedre Redskaber og Maskiner. Det udsatte og uddelte bl. a. Præmier for Tærske- maskiners Anskaffelse af Bønder, for Opfindelsen af en Karre til Skaansel for Gadernes Brolægning, for Forfærdigelsen af »danske Kapmessere eller Sukker- Øxer for Vestindien«, »for den største Mængde af de beste Houers (d. v. s. Haandhakker) gjorte her i Landet, i Herding og Dannelse lig de engelske, tjenlige til Plantasje-Brug for Kolonierne i Vestindien«, »for Søe-Kompassers Forbedring« osv. Der er næppe Grund til at komme nærmere ind paa denne Side af Selskabets Virksomhed, da den ikke fik nogen særlig Betydning, og blandt de uddelte Præmier skal kun nævnes 3 første Guldmedaljer, som Aar 1802 tilkendtes Sognepræst Wolgang til Rørbye ved Kallund- *) Jvnfr. »Svingplovens Indførelse i Danmark« af J. C. la Cour i Tidsskr. f. Landøkonomi, 1869. I 1777 sendte Selskabet nogle Plove til Island.