Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

HAVEBRUGET Ved forskellige Lovbbud har Danmarks Konger allerede tidlig søgt at fremme Havebruget, saaledes paalagde Christian V.s Danske Lov (3—13—18), der fornyede Dronning Margrethes Lov af 1404, hver Bonde aarlig, imens han har Rum til og Lejligheden er, mindst at lægge 5 Humlekuler, 3 Ymper Abild, Pære eller andre gode Træer og plante 10 Pile. Dette Lovbud var i det 18. Aarhundredes sidste Halvdel for- længst gaaet i Glemme, Havebruget gik i Stavnsbaandets Tid stadig tilbage paa de mindre Gaarde, kun sjældent dreves Havedyrkning af Bønderne og saa godt som slet ikke af Hus- mændene. Grundene hertil var flere. Bønderne forstod sig meget daarlig paa Havens Pasning, der var kun ringe Lejlig- hed til at sælge af dens Frembringelser, og Bonden brød sig kun lidt om Havesager til eget Brug, da Køkkenurter og Frugt ikke behøvedes til hans kæreste Mad som Grød, stegt Flæsk og tunge Melspiser. Derimod var det i de dannede Klasser en Modesag at have Forstand paa Havevæsen, det pristes i ubunden og bunden Stil (»Ode til mine Urtepotter«), det stod højt paa mange Herregaarde og de kongelige Slotte, og ikke faa større Godsejere, som havde Blik for den økonomiske Betydning, Havebruget kunde faa, for den Hygge, det spredte om Hjem- met, søgte det fremmet indenfor Bondebruget. Landhushold- ningsselskabet tog virksomt Del i disse Bestræbelser, der gav ret gode Resultater paa flere Egne, men Havebruget fik dog ikke nogen større Betydning før langt ind i det følgende Aar- hundrede. Da Selskabet fandt, at Landboerne savnede en trykt Vej- ledning i Havedyrkning, udsatte det allerede 1772 Præmier