Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

HAVEBRUGET 171 tersen, Slotsforvalter Voigt, Kaminerassessor Rajn og Stutmester Nielsen, antog en Gartner til at anlægge og vedligeholde Bøn- derhaver foreløbig i Københavns Amt samt anmodede adskillige af Amtets Præster om at meddele Bønderne dette. Der skulde oprettes en underskreven Overenskomst mellem Bonden og Selskabet, den første forpligtede sig til med Gartnerens Bi- stand at anlægge sin Have efter den Plan, Komiteen havde bifaldet, indhegne Haven, købe det Frø og de Træer, som fandtes mest passende m. m., medens Gartneren gratis skulde lære Bonden at grave og reole Jorden, besaa og beplante Haven, tilse den i de følgende Aar og lære Bonden at passe Træerne m. m. Hvor ikke lokale Forhold gjorde en anden Bestemmelse nødvendig, maatte Haverne ikke være mindre end 4 Skæpper Land. Paa Selskabets Anmodning erklærede Rentekamret sig villig til at overlade de Bønder, der sluttede Overenskomsten, almindelige Træer for 1 Skilling og Frugttræer for 4 Skill. Stykket. Nogle Aar efter anlagde Selskabet selv en 3 Tdr. Ld. stor Planteskole paa Vesterfælled ved København, og senere købte det en Jordlod paa 14 Tdr. Ld. paa Avedøre Mark i Glostrup Sogn til Anlæg af en Plantage. Der meldte sig straks 7 Bønder, og hos 6 af disse blev der i Sommeren 1805 anlagt Haver, nemlig 2 i Brøndbyvester og 1 i Bagsværd, Virum, Gentofte og Ordrup; i 1806 blev der anlagt 4 Haver og i 1807 5, medens adskillige Bønder meldte sig. Imidlertid ophørte den 87 Aar lange Fredsperiode, Danmark havde kunnet glæde sig ved, det engelske Overfald 1807 paa København tvang Danmark ind i Verdenskrigen, »der blev Mangel paa arbejdende Hænder«, og Bønderne holdt sig nu til- bage. Da Krigen i 1814 var endt med Norges Adskillelse fra Danmark og Tilintetgørelsen af vor Sømagt og Handelsflaade, blev der atter anlagt flere Bønderhaver, og 1816 og 1828 kunde Selskabet indberette til Kongen, at der ved dets Medvirken var anlagt henholdsvis omkring 100 og 160 Haver. Men det var øjensynlig, at Interessen for Havedyrkning var gaaet tilbage,. Tiderne var strænge for Landbruget, det skortede paa Tid og Raad til Iværksættelsen af nye Foretagender, og de fleste be- tragtede Pasningen af en Have som et Arbejde, der ikke gav