Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HUSFLID, HAANDVÆRK OG INDUSTRI
Endnu i det 18. Aarhundredes Midte forstod man ved
Industri baade Husflid, Haandværk og Fabriksdrift,
mellem hvilke Grænserne var flydende. Man talte ofte om Fa-
briker, f. Eks. Spindefabriker og Kartefabriker, som man efter
Nutidens Sprogbrug vilde have kaldt Værksteder — et Forhold
man maa have i Erindring, naar det meddeles, at Landhushold-
ningsselskabet præmierede eller understøttede den og den Fabrik,
thi ofte var det kun Haandværksdrift eller Husflid i større Stil.
Som bekendt havde den egentlige Husflid en meget stor
Betydning for Landbruget til langt ind i det 19. Aarhundrede.
Naturaløkonomien var fremherskende; hvad Bonden købte eller
tiltuskede sig var særlig Jærn, Salt og Tjære, medens han frem-
bragte ikke blot sin Føde, men ogsaa sit Tøj, Bohave og sine
Redskaber, selv huggede han Stolper, klinede Mure, lagde Tag
osv. osv. med mer eller mindre Bistand af Smed, Brøndgraver,
Tække-, Hjul- og Træskomand med flere, der imidlertid lige saa
meget var Jordbrugere i Landsbyen som Haandværkere. Det
var en Blomstringstid for Husfliden, der sikkert har bidraget til
at mildne Bøndernes Kaar. Den var imidlertid ikke indskrænket
til Bondebruget, men udøvedes i betydelig Grad i de allerfleste
Præstegaarde og Forpagterhjem, paa mange Herregaarde og
hos velhavende Borgere i Byerne. »Den allerstørste og vigtigste
Del af alle Konstvare, som Landet forbruger, er Produkter af
Husflid«, skrev Professor Olufsen.
Selskabets oprindelige Plan gik, som alt omtalt, ud paa at
virke ogsaa til Gavn for Husflid, Haandværk og Fabrikdrift.
Det modtog da ogsaa fra første Færd om de mest forskelligartede
Genstande en stor Del »Promemoriaer«, som blev oplæste i
Det kg], danske Landhusholdningsselskabs Historie.
12