Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

HUSFLID, HAANDVÆRK OG INDUSTRI Endnu i det 18. Aarhundredes Midte forstod man ved Industri baade Husflid, Haandværk og Fabriksdrift, mellem hvilke Grænserne var flydende. Man talte ofte om Fa- briker, f. Eks. Spindefabriker og Kartefabriker, som man efter Nutidens Sprogbrug vilde have kaldt Værksteder — et Forhold man maa have i Erindring, naar det meddeles, at Landhushold- ningsselskabet præmierede eller understøttede den og den Fabrik, thi ofte var det kun Haandværksdrift eller Husflid i større Stil. Som bekendt havde den egentlige Husflid en meget stor Betydning for Landbruget til langt ind i det 19. Aarhundrede. Naturaløkonomien var fremherskende; hvad Bonden købte eller tiltuskede sig var særlig Jærn, Salt og Tjære, medens han frem- bragte ikke blot sin Føde, men ogsaa sit Tøj, Bohave og sine Redskaber, selv huggede han Stolper, klinede Mure, lagde Tag osv. osv. med mer eller mindre Bistand af Smed, Brøndgraver, Tække-, Hjul- og Træskomand med flere, der imidlertid lige saa meget var Jordbrugere i Landsbyen som Haandværkere. Det var en Blomstringstid for Husfliden, der sikkert har bidraget til at mildne Bøndernes Kaar. Den var imidlertid ikke indskrænket til Bondebruget, men udøvedes i betydelig Grad i de allerfleste Præstegaarde og Forpagterhjem, paa mange Herregaarde og hos velhavende Borgere i Byerne. »Den allerstørste og vigtigste Del af alle Konstvare, som Landet forbruger, er Produkter af Husflid«, skrev Professor Olufsen. Selskabets oprindelige Plan gik, som alt omtalt, ud paa at virke ogsaa til Gavn for Husflid, Haandværk og Fabrikdrift. Det modtog da ogsaa fra første Færd om de mest forskelligartede Genstande en stor Del »Promemoriaer«, som blev oplæste i Det kg], danske Landhusholdningsselskabs Historie. 12