Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
HANDEL OG FISKERI 183 Fiskeri. Paa Forhaand skulde man tro, at Havet om vore Kyster, som skiller 0 fra 0 og overalt danner vore Grænser undtagen for Nordslesvigs Vedkommende, havde medført, at Fiskeriet altid havde været en af vore vigtige Næringsveje. Saaledes havde det ogsaa været fra Oldtiden af op gennem Mid- delalderen og ind i den nyere Tid, da Sildefangsten i Sundet var en Rigdomskilde og Udførselen af tørrede Flyndere til Tider indbragte Landet mange Penge. Men i det 18. Aarhundredes Midte havde Forholdet ændret sig, og Udtalelser af Samtidige skildrer Fiskeriernes Tilstand som slet. Grundene hertil var Befolkningens ringe Efterspørgsel efter Fisk, at der ikke fandtes Transportmidler undtagen Kvaser, at Antallet af Fiskere var lille og de, der fandtes, var fattige og mer eller mindre uduelige. De fleste Steder savnede man Kapital, Indsigt og Driftighed til at behandle Fisken, saa den kunde blive Handelsvare. Derimod spillede Fiskeriet i Norge og Island en langt støire Rolle end i Danmark. En af de 10 Klasser, Landhusholdningsselskabet ved sin Oprettelse blev inddelt i, omfattede Fiskeriet, og fra første Færd af modtoges om dette en Del Indberetninger, saaledes om »den bergenske Fiskehandel«, om Fiskeriet ved Island, om de nordlandske og de norske Saltvandsfiskerier, om Damfiskeri osv., af hvilke flere blev offentliggjorte. Der indsendtes til Sel- skabet, eller det lod selv indforskrive, Fiskeliner, Haandsnører, Torskegarn m. v. samt forskellige Redskaber, af hvilke nogle indlemmedes i dets Modelsamling, de fleste blev prøvede, og faldt Prøverne heldigt ud, blev der sørget for, at de blev bekendte saaledes sendte Selskabet f. Eks. Modellen af en ny Fiskerbaad til »Det nyttige Selskab« i Bergen med Anmodning om at sørge for, at den blev bekendt i Bergens Stift, og det lod forfærdige nogle Harpuner til Hvalfiskefangst af en ny Opfindelse og sendte dem til Grønland. Det var imidlertid fortrinsvis ved Udsættelsen af Præmieopgaver og Uddeling af Belønninger, Selskabet vir- kede. Blandt de første teoretiske Materier fandtes en »om Fi- skeriernes nuværende Tilstand og muelige Flor«, som udsattes i en Snes Aar, og for hvis Besvarelser der uddeltes ikke faa Præmier baade til Norge, Island og Danmark. Langt flere