Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HANDEL OG FISKERI
183
Fiskeri. Paa Forhaand skulde man tro, at Havet om vore
Kyster, som skiller 0 fra 0 og overalt danner vore Grænser
undtagen for Nordslesvigs Vedkommende, havde medført, at
Fiskeriet altid havde været en af vore vigtige Næringsveje.
Saaledes havde det ogsaa været fra Oldtiden af op gennem Mid-
delalderen og ind i den nyere Tid, da Sildefangsten i Sundet var
en Rigdomskilde og Udførselen af tørrede Flyndere til Tider
indbragte Landet mange Penge. Men i det 18. Aarhundredes
Midte havde Forholdet ændret sig, og Udtalelser af Samtidige
skildrer Fiskeriernes Tilstand som slet. Grundene hertil var
Befolkningens ringe Efterspørgsel efter Fisk, at der ikke fandtes
Transportmidler undtagen Kvaser, at Antallet af Fiskere var
lille og de, der fandtes, var fattige og mer eller mindre uduelige.
De fleste Steder savnede man Kapital, Indsigt og Driftighed til
at behandle Fisken, saa den kunde blive Handelsvare. Derimod
spillede Fiskeriet i Norge og Island en langt støire Rolle end i
Danmark.
En af de 10 Klasser, Landhusholdningsselskabet ved sin
Oprettelse blev inddelt i, omfattede Fiskeriet, og fra første
Færd af modtoges om dette en Del Indberetninger, saaledes
om »den bergenske Fiskehandel«, om Fiskeriet ved Island, om
de nordlandske og de norske Saltvandsfiskerier, om Damfiskeri
osv., af hvilke flere blev offentliggjorte. Der indsendtes til Sel-
skabet, eller det lod selv indforskrive, Fiskeliner, Haandsnører,
Torskegarn m. v. samt forskellige Redskaber, af hvilke nogle
indlemmedes i dets Modelsamling, de fleste blev prøvede, og
faldt Prøverne heldigt ud, blev der sørget for, at de blev bekendte
saaledes sendte Selskabet f. Eks. Modellen af en ny Fiskerbaad
til »Det nyttige Selskab« i Bergen med Anmodning om at sørge
for, at den blev bekendt i Bergens Stift, og det lod forfærdige
nogle Harpuner til Hvalfiskefangst af en ny Opfindelse og sendte
dem til Grønland. Det var imidlertid fortrinsvis ved Udsættelsen
af Præmieopgaver og Uddeling af Belønninger, Selskabet vir-
kede. Blandt de første teoretiske Materier fandtes en »om Fi-
skeriernes nuværende Tilstand og muelige Flor«, som udsattes
i en Snes Aar, og for hvis Besvarelser der uddeltes ikke faa
Præmier baade til Norge, Island og Danmark. Langt flere