Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

190 ALMEN OPLYSNING samme Patriot i lige Orden med Geistligheden og bliver betragtet efter Omstændighederne paa samme Maade«. Selskabet uddelte i Reformperioden Præmier for Oprettelsen af 26 Biblioteker, af hvilke 20 var stiftede af Præster. Som oftest blev disse og andre Bogsamlinger, af hvilke vistnok de fleste modtog Gaver af Selskabet, indrettede i Skolestuen under Præ- stens og Skolelærerens Opsigt, og der blev tit uddelt skrevne Fortegnelser over Bøgerne for at gøre Befolkningen bekendt med Indretningen og vejlede den ved Valget af Bøgerne; ofte tjente Fortegnelserne tillige Ungdommen som Forskrifter ti] Øvelse i Skrivning og Læsning af Skrift. Selskabet anbefalede indtrængende Lederne af Bogsamlingerne at indhente hos Læserne en Udtalelse om de tilbageleverede Bøger, »thi derved kunde de (o: Lederne) vorde overbeviste om, hvilke Bøger der læses med Nytte; den praktiske Landmands Dom over de Raad, der meddeles ham til hans Landbrugs bedre Drift, maae i mange Henseender være af Vigtighed og best oplyse om Aarsagerne, hvorfor deslige oekonomiske Raad ei afbenyttes. Mangel paa praktisk Kundskab og paa local Bekjendtskab med Egnens naturlige Beskaffenhed hos dem, der gave disse Raad, kan vel ofte være Aarsag i, at disse ikke ere bievne afbenyttede, og ei altid Uvidenhed eller Fordomme hos Landbrugerne«. I den sidste Udtalelse ligger et Svar til de Landbrugsskri- benter, der stadig stillede Spørgsmaal om, hvorfor Udviklingen ikke foregik med større Fart. Hvorfor holder Bønderne ikke Markfred? Hvorfor udgrøfter de ikke? Hvorfor sulter de deres Kreaturer? osv. Er det paa Grund af Uvidenhed, Dovenskab eller Vrangvilje? Nej, svarer Selskabet, langtfra altid, der er saa mange Spørgsmaal, som ikke lader sig ordne efter bestemte Forskrifter og i kort Tid, og disse Spørgsmaal har Teoretikerne undertiden lidt vanskeligt ved at forstaa. Hvad det blandt andet galdt om, var at forsyne Laanebog- samlingerne med de rette for de forskellige Egnes økonomiske og kulturelle Forhold passende Skrifter, men her skortede det tit, fordi Lederne savnede Kendskab til den udkomne Litteratur. For at raade Bod herpaa nedsatte Selskabet et Udvalg til at udarbejde en Fortegnelse over Skrifter passende for den dansk-