Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
SELSKABETS VIRKSOMHED 1809-1828 Naar den foregaaende Skildring af Landhusholdningssel- skabets Virksomhed blev ført op til Aaret 1809, er Grun- den den, at en ny Epoke i Selskabets Historie begyndte med Jonas Collins Tiltrædelse som Præsident i Marts Maaned 1809. Ikke saaledes at forstaa, som om dette Aar straks satte Skel mellem Fortid og Fremtid, thi Selskabet fortsatte mange Ar- bejder, der var tagne i Arv fra dets første Virksomhed, ej hel- ler saaledes at forstaa, som om nye og store Opgaver straks trængte paa, thi herfor var de nærmest følgende Aar lidet gun- stige, men saaledes at tage, at det hurtig skulde mærkes, at nu var der kommet en vidtskuende og forudseende, en handle- kraftig og meget indflydelsesrig Mand i Spidsen for Selskabet, for hvilket han efterhaanden brød nye Baner. Tyveaaret 1809—28 bragte, som Gud og Hvermand véd, vekslende Kaar for vort Landbrug. Det var Krigens, Penge- forvirringens og, fra 1818—28, Landbrugskrisens Tidsrum. I Krigsaarene var Konjunkturerne gunstige for Landbruget, de foregaaende indgribende Reformer bar deres vægtige Frugter, og Landmændene var tilfredse. Men Reformlovgivningen var standset, det var Krigsbuldret mere end Fredens stille Sysler, der beslaglagde Opmærksomheden, og Interessen for private Foranstaltninger til Landbrugets Fremme syntes at være køl- net. Foregangsmændene var skuffede over, at Fremskridtet in- denfor Bondebruget foregik langsommere, end de havde ventet, de glemte, at Bønderne var dem, der sidst slap gamle Sædvaner. Dertil kom, at nu kneb det ofte med at faa den nødvendige Ar- bejdskraft til den daglige Gerning end sige til nye Foretagender, som krævede mere Arbejde, thi en Mængde Landboere var i