Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

SELSKABETS VIRKSOMHED 1809—1828 209 Myndighed. Langt fremme i Tiden skiltes deres Veje, dog uden at den gensidige Velvilje var formindsket. Herom siger Drewsen i sine Erindringer*), at det udviklede sig saaledes, at de saas kun sjeldent »som en Følge af, at C. mere og mere levede i og for sin Famil je og lidt efter lidt kom i en højere Kreds, hvorhen jeg hverken kunde eller vilde følge ham. Men ved enkelte Lej- ligheder, hvor vi traf sammen under fire Øjne, sporede jeg, at Excellencen ikke ganske havde absorberet Democraten. Jeg tror ikke, at han nogensinde er gaaet tilbage, men det turde nok være, at han ikke har fulgt ganske med«. Da Collin blev Ekscel- lense, var han 71 Aar, og det er derfor menneskeligt forstaaeligt, at han mere og mere i Familjekredsen søgte det otium, hans daad- rige Liv ikke tidligere havde skænket ham, ligesom det ej heller er til at undres over, at han stod noget uforstaaende til de stærke demokratiske Rørelser i Slutningen af 1840’erne — det samme blev jo ogsaa Tilfældet for Diewsens Vedkommende. Forøvrigt havde den nationale Vækkelse i 1848 Collins fulde Sympathi, og aldrig blev han paa sine gamle Dage en misfornøjet og gnaven Lovpriser af Fortiden paa Nutidens Bekostning. Collin maa have ejet Fordomsfrihed, en genial praktisk Sans, en utrættelig Handledygtighed, der gik lige løs paa Maalet, en Evne til at vinde Mennesker, begejstre sine Underordnede og besjæle dem med sin Vilje (Hald, der i over en Menneskealder arbejdede under Collin som Sekretær i Landhusholdningsselskabet har bevidnet dette), thi ellers var han aldrig blevet den ledende i det meste af, hvad der foregik herhjemme i over en Menneske- alder paa de praktiske Omraader. Om hans enestaaende Ar- bejdsevne har hans mangeaarige Ven og trofaste Medarbejder i Landhusholdningsselskabet Pastor P. C. E. Poulsen i Raklev afgivet følgende karakteristiske Vidnesbyrd: »Vilde man i hans travleste Livsperiode tale med ham eller forebringe ham noget, maatte man mangengang gaae til ham ved Midnatstid. Man traf ham da fordybet i Arbejde, men hverken træt eller over- læsset eller fortrædelig, tvertimod smilende og munter; thi Men- nesket er gjerne lykkeligt og tilfreds, naar det er sin Stilling og sit Arbejde voxent.« Collins Sønnedatter, Fru Louise Drewsen, *) Disse er offentliggjorte i »Tilskueren«, II. Bind, 1912.